Film
Dagbog
| Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår! |
| Dato: 14. december 2007 |
| Så er hverdagen igen kommet til os. Finn har skiftet arbejdet med stilladser ud med tømrerfaget, og jeg har fået en fast nattevagtstilling på den boinstitution, hvor jeg var ansat lige inden, vi drog af sted på vores tur. Hestene går og hygger sig på marken, og på søndag skal de være med til at køre julemanden rundt i Maugstrup – en lille landsby ikke så langt fra hvor vi bor. Med mellemrum dumper der breve ind ad postkassen fra nogle af alle de dejlige mennesker, vi har mødt på vores tur - og hvor er det dejligt, at høre hvordan det går dem. Vi er nu på jagt efter en gammel ejendom med så megen jord til, at vi også kan have hestene der. Hvilken stand bygningerne er i er uden betydning, da vi jo selv kan sætte dem i stand eller evt. bygge nogle nye. Det er heller ikke så vigtigt, hvor i landet ejendommen ligger, da vi på vores tur har lært, at det er én selv, der er herre over, hvor det er rart at være. Juleaften skal vi fejre herhjemme sammen med Finns forældre. Vi vil slutte året af med at ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. |
| Sommersted |
| Dato: 30. august 2007 |
| I Sommersted, ca. 15 km fra Haderslev, fandt vi en lille ejendom, som vi kunne leje. Her er plads til hestene, ca. 1 km til Sommersted skole, hvor Michelle og Schalaco nu går, og bussen kører lige forbi vores hoveddør. Stig er startet i 10. kl. skolen ved Kløften i Haderslev. Nick er startet på HTX ligeledes i Haderslev. Steffen har fået arbejde i Kolding men håber meget på at få en læreplads i en bank eller sparekasse. Finn arbejder lige nu på Jumbo stilladser i Kolding, og jeg er tilbage på min gamle arbejdsplads på boinstitutionen på Vilstrupvej i Haderslev. Det gælder nu for os alle om at få et hyggeligt hjem ud af ejendommen, tjene nogle penge, ”lande efter en rigtig dejlig tur”, og så ellers finde ud af, hvad det er, vi vil fremover. En rigtig god tur har det været, med masser af positive og spændende oplevelser. Vi har mødt så megen venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed over alt, hvor vi er dukket op, at det er helt utroligt – noget man kun kan drømme om, men som er blevet virkelighed for os. Vi har i flere af landene fået venner for livet, og det er bestemt ikke sidste gang, vi har besøgt dem. Vi har oplevet og været sammen med vores børn 24 timer i døgnet i 13 måneder. Vi har haft tid og mulighed for at være samme på en helt anden måde, end en ”normal” hverdag tilbyder, og jeg tror, at vi alle har lært en hel del. Både om mennesker og kultur, men bestemt også om os selv og hinanden, og i særdeleshed om livet i sig selv. Denne tur er det bedste, vi har gjort. Den har bestemt været det hele værd – både kampen med myndighederne i Sverige og dét, at vi stort set skal begynde forfra med alt herhjemme i Danmark. D. 11. september skal vi til Bovlund for at fortælle om vores tur for medarbejderne ved Røde Kors genbrugsbutikken i Agerskov. En aften vi glæder os meget til. |
| Rart at være ude – rart at være hjemme |
| Dato: 5. august 2007 |
| Vi har nu været i Danmark i små 2 uger. Vi bor på Stevelt bibelcamping ved Haderslev, hvor vi har både vand, strøm, toilet og vaskemaskine til rådighed, ligesom hestene har mulighed for at gå på græs. Da vi nåede Slesvig tog Steffen, Nick og Stig bussen/toget hjem til mormor, og da vi nåede grænsen, tog Michelle med farmor og farfar hjem. De sidste to dage, inden vi nåede vores foreløbige endemål, havde vi her i vognen selskab af vores lille kusine Renée, og snakketøjet stod ikke stille på Schalaco og Renée, lige med undtagelse af når de sov, i den tid de var sammen. Fredag eftermiddag var vi med i radioprogrammet ”sommer i baghaven” på DR, og lørdag tog Schalaco med Renée hjem. Michelle er nu på besøg hos en veninde, og de store drenge er på besøg hos dels venner, dels familie. Schalaco er med mormor på campingtur, og vi har været ude at køre go-kart med nogle af vore venner, ligesom andre har inviteret os dels ud at spise, dels hjem til dem og spise. I aften skal vi hjem til nogle andre venner og grille. Vi skal nu have fundet en lille ejendom, hvor der også er plads til hestene, som vi kan leje - evt. købe. En gammel bil er også en nødvendighed, ligesom vi skal have fundet noget arbejde. |
| Dato: |
| Hjemme i Danmark |
| Dato: 31. juli 2007 |
| Tirsdag den 24. juli krydsede vi grænsen til Danmark, hvor vi blev modtaget af både medierne og familien. Inden da havde vi kørt tværs i gennem Litauen til Kleipéda, hvor vi tog båden til Kiel i Tyskland. Vi har haft meget svært ved at komme på nettet i Litauen, ligesom vores hjemmeside har været lukket ned i en periode pga. for meget spam. Dette er vi naturligvis meget kede af, men da vi ikke kunne komme på nettet, kunne vi jo ikke gøre så meget ved det før nu. Også i Litauen blev vi modtaget med en utrolig venlighed og gæstfrihed. En ung kvinde inviterede os hjem til hende, hvor vi startede med at få kaffe. Dernæst blev vi guidet rundt i den lille landsby af hende og hendes far, som levende fortalte om stedet og dets historie, og alt i mens fik vi et par maskinfulde tøj vasket i hendes vaskemaskine. Opholdet blev sluttet af med kold rødbedesuppe, som er en nationalret i Litauen. Et andet sted blev vi inviteret til at overnatte hos en meget fattig familie, der kun lige havde til dagen og vejen. Trods dét kom konen med hjemmelavet tykmælk og løgtoppe til os, ligesom vi blev vist rundt overalt på stedet. Da vi kørte derfra næste formiddag, fik vi et kæmpeknus af konen, mens tårerne trillede ned af kinderne på den ene af de to ældre mænd – En oplevelse der gjorde et dybt indtryk på os. Også på en lille gård blev vi modtaget med åbne arme. Vi havde spurgt en kvinde, om hun kendte et sted, hvor vi kunne være for natten. Denne kvinde var litauer men boede nu i Amerika. Hun spurgte på den gård, vi holdt ud for, og som var ejet af en enlig gammel dame, om vi måtte være der. Det måtte vi hjertens gerne, og alt hvad hun ejede blev stillet til vores rådighed. Denne gamle kone passede selv hele ejendommen – geder, høns, kaniner, katte, 3 hunde, en stor køkkenhave, frugthaven og et stort drivhus. Hun havde ikke vand indlagt i huset, så en hjemmelavet bruser var placeret midt i frugthaven – vandet hentede hun fra brønden i gården. Selv brændet kløvede hun selv. Kleipéda nåede vi fredag d. 20. juli klokken syv om aftenen. Her fandt vi en offentlig plet et par kilometer fra havnen. Finn tog nu cyklen og kørte en tur ned på havnen, mens vi andre pakkede ud og belavede os på, at her skulle vi være de næste 6 dage. Vi havde besluttet os for at sejle til Fredericia torsdag d. 26. juli. Færgebilletten var bestilt, og nu skulle vi så have fundet noget, som hestene kunne stå i under overfarten. Det havde imidlertid vist sig at være ret svært at skaffe, og derfor var Finn nu cyklet ned på havnen for at se, om han kunne finde en mulighed her. På havnen mødte han tilfældigvis 3 danskere, som havde været på ferie i Hviderusland. De skulle med færgen til Kiel kl. 23.00 samme aften. Nu gik alting pludselig stærkt. De skaffede plads til os på samme færge, fik kontakt med nogle hollændere der havde en tom dyretransporter og fik arrangeret, at vore heste kunne komme op i deres vogn. Da vi skulle betale billetterne var færgeselskabets dankortterminal brudt sammen – rede penge havde vi ikke i pungen, og nå hen i banken kunne vi ikke – det havde vore redningsmænd imidlertid, så de lagde penge ud for os. På bare 20 minutter fik vi pakket vores lejr sammen, selet hestene og som de sidste kørte vi ombord på færgen. Lørdag aften kl. 20.00 ankom vi til Kiel i Tyskland efter en dejlig sejltur i strålende solskin. Om natten havde vi sovet 7 mand i en 4-personers kahyt, da det var den eneste, der var ledig ombord, men det gik også. Vel ankommet til Kiel gjaldt det om, hurtigst muligt og inden det blev mørkt, at finde et sted at overnatte. Omkring klokken halv elleve om aftenen fandt vi en p-plads i udkanten af byen, og det blev så vores overnatningsplads. Lidt før byen Slesvig forsvandt Minnie. I 3 timer rendte vi rundt og ledte efter hende – Vi fandt hende på et plejehjem tre og en halv kilometer derfra. Her hyggede hun sig med småkager og kærlige klap. |
| Letland – storkenes land |
| Dato: 9. juli 2007 |
| Lørdag d. 30. juni havde Nick fødselsdag og sidst på eftermiddagen krydsede vi grænsen til Letland. I Estland så vi flere storke, men efter vi er kommet til Letland, har vi set mindst 50 af slagsen. Et sted boede vi bare 50 m. fra en storkerede fuld af unger. Da vi kørte ud af Haabsalu, blev vi stoppet af en dame, som inviterede os på middag i hendes restaurant. Her kunne vi frit vælge fra menukortet – vi valgte mørbradbøf m. bagte kartofler, salat og champignonsauce. Bagefter viste servitricen os hen til hendes veninde. Der kunne vi sove om natten. Tæt på grænsen til Letland overnattede vi på en offentlig naturlejrplads. Her kørte vi fast i sandet, men inden der var gået 10 minutter, havde folkene her trukket os fri med stedets jeep. Vel ovre på den anden side af grænsen til Letland, spurgte vi nogle folk, om de vidste et sted i nærheden, hvor vi kunne være om natten. Inden vi så os om, stod 20 mennesker og diskuterede, hvor vi kunne være – det tog en time at finde ud af, at vi kunne være på den gård, vi holdt ud for. Fire gange er vi punkteret. 1. gang kunne vi selv klare lapningen. 2. gang stoppede nogle folk op og tilbød deres hjælp. De fik fat i en mand, som lappede dækket for os. 3. gang var kl. 10 om aftenen. Her skaffede nogle lokale mænd os et nyt brugt dæk. Desværre var det et par millimeter for lille, så det holdt kun luft i et par dage. Vi valgte nu at kontakte et dækcenter for at købe et helt nyt dæk. Her forlangte de næsten 2000,- danske kroner for dækket, men det endte med, at vi kun kom til at betale ca. 1000,- danske kroner incl. kørsel og montering. Både i Estland og i Letland har de sendt udsendelser med os i fjernsynet ligesom flere aviser har skrevet om os, og vi bliver stadig utrolig godt modtaget overalt. Lige nu har vi slået lejr på en plads få hundrede meter fra flyvepladsen i Riga. Vi kom hertil i lørdags og kører så videre mod Litauen i morgen. Pladsen er et område som endnu ikke er blevet bebygget. Her er en lille sø, som man kan bade og fiske i, og rundt om os er de i gang med at bygge nogle nye store bygninger, ligesom her, foruden flyvepladsen, ligger en stor ny postterminal, en stor kontorbygning samt en faldefærdig boligblok. Schalaco har leget og fisket sammen med en dreng fra boligblokken, vi har sovet længe og slappet af samt været på opdagelse i Riga. |
| En modtagelse uden lige |
| Dato: 25. juni 2007 |
| Så er vi nået til Roude, en lille landsby med bare ca. 200 indbyggere. Ca. 8 km. før byen, blev vi kontaktet af nogle af beboerne fra byen, som bad os overnatte på deres lille skole. Det sagde vi: ”Ja tak” til, og da vi kom til Roude, stod alle byens indbyggere og bød os velkommen med harmonika-musik og velkomsthilsner. En dame overrakte os en lille kasse, hvori der lå penge til os, som var samlet ind blandt byens beboere, og den lille købmandsbutik lukkede op specielt for vores skyld – normalt er den lukket om søndagen. Vi fik stillet skolen til vores fulde disposition – vaskemaskine, brusefaciliteter, computer, internetopkobling, madrasser som børnene kunne sove på, strøm o.s.v., og af butikkens indehaver blev vi budt på kaffe og aftensmad. Hestene kom til at stå på en god græsmark lige over for butikken, og efter aftensmaden kom en dame med en sæk kartofler, 5 liter mælk frisktappet fra koen og to bakker æg. Om aftenen kom alle byens børn og unge på besøg. Schalaco legede med de små. Steffen, Nick, Stig og Michelle spillede volleyball samt basketball med de store i skolens gymnastiksal, og der blev snakket samt udvekslet oplysninger om vore respektive lande. Tidligere har vi besøgt det gamle kloster i Padise, hvor vi blev inviteret til at overnatte. Klosteret blev bygget helt tilbage i år 1317 men står nu som en ruin. Vi og hestene fik en plads i den gamle klosterhave, og så blev der ellers gået på opdagelse i den gamle klosterruin. I Haabsalu blev vi i to dage. Her fik vi lov at være på byens campingplads og fik frit stillet alle pladsens faciliteter til rådighed. Vi har set rådyr, traner, egern og flere storke samt en storkerede med unger, og stig har igen fanget en lille snog, som drengene havde det vældig sjovt med. |
| I går ankom vi til Estland |
| Dato: 18. juni 2007 |
| Efter rigtig mange bakker nåede vi til Helsingki. Den første nat fik vi en plads på en meget gammel kaffestuga. Faktisk var bygningerne helt fra år 1737. Her fik vi lov at være på den bagerste parkeringsplads samt bruge deres toiletter. Vi ankom onsdag den 13. juni om eftermiddagen og blev her til kl. 3 om natten mellem torsdag og fredag. Vi skulle nemlig igennem Helsingki for at komme til vores sidste plads her i Finland, og vi valgte derfor at køre meget tidligt på morgenen, for at undgå mest mulig trafik. Turen til Haltiala Farm, en stor gammel gård der er blevet lavet om til et offentligt område med div. bondegårdsdyr, marker, skov osv.. På denne gård har også det ridende politi i Helsingki deres heste stående. Her havde vi fået lov at være til søndag, hvor vi skulle med færgen til Tallinn. Fredag eftermiddag kom dyrlægen for at undersøge hestene samt udfylde udrejsepapirerne, og søndag morgen kl. 3 startede vi så vores sidste tur gennem Helsingki. Kl. 6.30 stod vi på havnen. Her skulle vi møde en mand fra Estland, som skulle transporter vore heste over vandet. Vi havde en aftale om at mødes kl. 7.00, men kl. 8.15 var han endnu ikke dukket op, så vi fik en af vore finske venner til at ringe til ham – chaufføren kan nemlig kun tale estisk og finsk. Klokken lidt i 9 kom han endelig. Vi fik hestene læsset på lastbilen, købt billetter og kl. 10.10 sejlede færgen. Kl. 12.00 stod vi på havnen i Tallinn i silende regnvejr, og vi kunne nu køre ud af byen for at finde et sted at overnatte. Stedet blev hos en familie der bor ca. 20 km fra Tallinn. De fortalte, at de havde læst om os i avisen for ca. én måned siden, og en anden fortalte, at for ca. 1½ måned siden havde de fortalt om os i den estiske radio. Lige nu befinder vi os på museet i Keila, hvor vi har fået lov være i nat. Keila er en lille by på ca. 10.000 indbyggere. Her har vi haft besøg af pressechefen for Keila kommune. Finn har lige lavet bremserne på vognen, da bremsekablet næsten sprang, da vi kørte på en meget ujævn vej – faktisk var der kun 2 tynde metaltråde tilbage i kablet, der ikke var sprunget, så hvis vi var kommet til en stejl bakke med lidt huller i vejen, så havde vi nok ikke kunnet bremse mere. I vognen bliver der spillet kort og schalaco hygger sig med et lille bål, som han rister franskbrød over. |
| Schalaco har haft fødselsdag |
| Dato: 11. juni 2007 |
| Så er der bare 60 km igen, inden vi er i Helsingfors. Området her omkring Karkkila er meget kuperet, så vi tager ikke så lange dagsetaper. Bynavnet Karkkila betyder for resten sødt på finsk. Vi har haft kontakt med den dyrlæge, der skal tilse hestene og skrive udrejsepapirerne i Helsingfors, og transporten af hestene over vandet skulle også være i orden nu. Den 7. juni havde Schalaco fødselsdag, så da tog vi en hviledag. Vi havde fundet en campingplads, hvor også hestene måtte være, og her blev vi budt velkommen af ejeren selv samt fik opholdet til specialpris. Dagen blev fejret med hygge, badning i søen samt pakkeleg og god mad. I nat har vi været hos nogle hestefolk, som stoppede os på vejen og bød os hjem til dem. En journalist har været her til morgen, og i eftermiddag vil der komme nogle høballer til os. Omkring kl. 17.00 vil vi igen være på vej. |
| Somero – ca. 120 km fra havnen i Helsingfors |
| Dato: 5. juni 2007 |
| Om dagen 32,5 grader i skyggen og 22 grader kl. 22.30 om aftenen, det er de temperaturer, vi har lige nu. Vi befinder os kun ca. 15 km fra Somero – ca. 120 km. fra havnen i Helsingfors, så om ca. én uge vil vi være i Estland. I dag har vi besøgt Hevosopisto i Ypäjä. Hevosopisto er det største og mest ansete heste-akademi i Finland. Her er i øjeblikket ca. 400 heste på stald, hvoraf de 350 heste tilhører akademiet. Da vi ankom, havde de gjort 3 bokse klar til vore heste, og et tv-hold stod klar med hele 3 kameraer. Efter at 4 hold journalister havde interviewet os, blev vi guidet rundt på akademiet, som fylder et område på hele 300 hk. Guiden fortalte os om stedet samt dets historie, og vi fik et kik ind i div. bygninger. Vi har fået fortalt, at Ypäjä og området omkring byen er Finlands heste-mekka nr. 1. I Kauhajoki blev vi mødt af en familie, som startede med at give os to store bæreposer fyldt med alverdens ting. Herefter inviterede de os til at overnatte hos dem. Det viste sig, at de boede midt i byen i et villakvarter, så vognen blev placeret foran deres hus, og hestene fik en plads i baghaven. Da vi ankom, blev vi modtaget af næsten samtlige beboere i gaden, og folkene havde lavet aftensmad til os samt gjort saunaen klar. Næste morgen kørte de os hen til en skole, hvor de uddanner massører, kunstnere og musikere. Her fik vi morgenmad og blev vist rundt på skolen, og inden vi forlod familien, kom de med endnu flere gaver til os. Da vi senere stoppede ved Lidl for at handle, havde de betalt regningen, inden jeg nåede at få mit dankort frem. Lidt senere passerede vi en skole for børn i alderen 0. til 5. klasse, og her blev vi inviteret ind på middagsmad. En aften kom vi forbi en anden skole. Her havde de skolefest, og vi blev inviteret til at deltage, samt til at blive på skolen om natten. Det tilbud sagde vi ”ja tak” til, så skolegården blev omdannet til hestefold og lejrplads. Vi har fået at vide, at radioen løbende fortæller den finske befolkning, hvor vi befinder os, og at vi flere gange har været i tv, uden at vi selv vidste det. På grund af varmen starter vi nu allerede kl. 6 om morgenen, holder en pause midt på dagen, og kører så igen sidst på eftermiddagen. |
| Steffen er med os igen |
| Dato: 25. maj 2007 |
| Lige nu er vi midt i en skov ved en stor og gammel sandgrav samt en lille sø. Her nyder vi stilheden en dag ekstra. For første gang siden vi forlod Sverige, kan vi være lidt for os selv, og det tror jeg, vi alle trænger til. Rigtig mange mennesker har inviteret os på overnatning, mad, sauna og oplevelser. Vi har fået gaver og er blevet vist rundt. Michelle har været med en jævnaldrende finsk pige i skole en hel dag, hvor hun fik lov at følge undervisningen, så godt hun kunne, og vi har boet hos en familie med 8 børn i alderen 13 mdr. til 15 år. Her havde vi nogle dejlige dage sammen med familien, som bl.a. tog os med til deres sommerhus i nærheden af Vaasa. Vi er blevet vist rundt i Seinäjoki, hvor vi bl.a. så den kirke, som arkitekten Alto har designet samt en udstilling af hans glaskunst. Vi har besøgt en skole med børn i alderen 0. til 5. klasse og en skole, hvor de underviste i kunst, musik, sprog og massage. Begge skoler inviterede os på henholdsvis frokost og morgenmad. Skoleinspektøren på den første skole var også den person, som havde introduceret frisbeen i Finland. For 5 dage siden var vi igen i fjernsynet og rigtig mange journalister har interviewet os. For cirka en uge siden stødte Steffen til os igen og samtidig med hans entré, viste det gode vejr sig også – foråret er kommet til Finland. |
| Vi er nu nået til Kortesjärvi i Finland |
| Dato: 11. maj 2007 |
| Her ved en lille sø lidt før Kortesjärvi har vi overnattet i nat. Vi blev inviteret herhen af en mand, som også sørgede for, at der var en varm sauna klar til os, ligesom han også kom med kage og kaffe samt hø til hestene. Natten for inden overnattede vi på en rævefarm, som vi fik en rundvisning på, og vi har overnattet lagt ude i skoven ved en stor sø. Selv her ude midt i skoven kunne folk finde os. Der gik faktisk ikke mere end 10 min., så holdt de første biler der, og da vi drejede ned ad skovvejen, var der ikke en eneste bil at se i miles omkreds. Lige nu befinder vi os i et svensk område – dvs. at her er befolkningen hovedsagelig svensktalende – så det er da til at forstå. |
| Vi har besøgt et børnehjem |
| Dato: 6. maj 2007 |
| Den ene dag stoppede forstanderen for et børnehjem os og inviterede os til at være hos dem om natten. Her blev vi vist rundt samt trakteret med mad og drikke. Vi kunne bruge vaskemaskine, sauna, brusefaciliteter – ja de bad os faktisk om at gøre, som om vi var hjemme. Et andet sted fik vi en rundvisning på et museum for gamle landbrugsmaskiner, og sidste nat var vi der, hvor én af Finlands bedste travheste bor. Næsten alle her i Finland, ved hvem vi er. Rigtig mange står ved vejen og klapper, hilser og fotograferer. Stopper vi for at give hestene vand, holder der mindst 20 biler omkring os i løbet af 5 minutter. Folk stiller sig bare op og kigger på os. Der er temmelig meget hesteinfluenza her i Finland for øjeblikket, så i går fik vi alle hestene vaccineret i mod det. De var godt nok blevet vaccineret i Danmark, men da vaccinen kun er helt sikker for et år af gangen, valgte vi at gøre det igen. |
| Finsk TV har lavet en udsendelse med os |
| Dato: 1. maj 2007 |
| Så har vi været i Finland i en uge, og her er vi blevet utroligt godt modtaget. Fredag den 20. april nåede vi til Haparanda ved den finske grænse. Vi blev sat af på rideskolen i Haparanda sidst på eftermiddagen, og en lille time senere var jeg (Helle) igen på vej tilbage til Hedesunda med den bil, vi havde lånt. 900 km. havde jeg foran mig. Lørdag kl. ca. 16.30 nåede jeg vejs ende, og kl. 18.40 gik toget fra Gävle til Luleå. Herfra skulle jeg med bus til Haparanda. Søndag kl. 11.00 var jeg tilbage på rideskolen i Haparanda. I mellemtiden havde Finn og børnene passet heste og vasket tøj. Mandag den 23. april om formiddagen kom dyrlægen for at besigtige hestene, og omkring middag krydsede vi grænsen til Finland. Her blev vi uden videre vinket igennem – alle tolderne stod bare med kameraer og fotograferede os. Ved siden af os cyklede en fotograf, som også havde travlt med at fotografere, og siden er vi blevet fotograferet mindst 200 gange om dagen. Hver anden bil der passerer os på vejen hilser og fotograferer. Folk står ved vejen og hilser og fotograferer. Aldrig har vi fået så megen positiv opmærksomhed før. Vi havde kun været i Finland en halv time, så stod den første journalist der, og inden for de første fire dage, havde vi været i radioen, 4 aviser og mtv3 (svarende til TV2 i Danmark) havde fulgt os næsten en hel dag. Det program bliver sendt onsdag den 2. maj kl. 20.00 og kan ses på www.mtv3.fi efter dette tidspunkt. 2. dagen vi var i Finland, blev vi vækket kl. 2.30 om natten af to unge fyre. ”Horses in town” sagde de, og det var det eneste de kunne sige på engelsk. Det viste sig, at hestene var taget på springtur. Finn og jeg hoppede ind i fyrenes bil, og 10 km. derfra mødte vi en politibil samt vore tre heste. Hestene kom os glade i møde, og så kunne vi ellers gå 10 km. tilbage med vore heste i regnvejr. De første kilometer med politieskorte, da de ville vise os vej. Kl. 5 om morgenen nåede vi tilbage til hestevognen. I lørdags stoppede en dame os, og bad os overnatte hos hende og hendes familie. De fortalte senere, at de havde læst om os i avisen om morgenen og med det samme besluttet at invitere os. De var taget ud for at lede efter os, men da de ikke fandt os, havde de kontaktet politiet for at høre, om de vidste, hvor vi var. Det gjorde de, og de var endnu engang kørt ud efter os. Hos denne familie blev vi virkelig opvartet på alle måder. Alle måltider blev serveret for os, børnene fik deres eget rum at sove i, der blev tændt op i saunaen, og der blev lavet natmad på grillen. De sørgede for, at vi fik ekstra hø med til hestene, og hvis vi ellers havde brug for noget senere hen, så skulle vi bare ringe til dem, for så ville de gøre, hvad de kunne for at hjælpe os. Lige nu holder vi ved en lille dyrepark, og hestene har fået æslernes indhegning for natten. Vi er blevet vist rundt i parken, og vi har fået lov at gå over det hele her – noget specielt Michelle og Schalaco synes er alle tiders. 230 km. har vi kørt, siden vi forlod den svensk-finske grænse. |
| Højre bagdæk på hestevognen eksploderede |
| Dato: 14. april 2007 |
| Vi er nu nået til en lille landsby ca. 75 km. nord for Umeå. Det er her Vesterbotten-osten bliver produceret – en meget velsmagende skæreost. 2. påskedag blev vi igen hentet af to traktorer, men vi nåede ikke mere end ca. 6 km.. Da eksploderede højre bagdæk på hestevognen. Vi holdt nu midt i en skov på en smal men meget trafikeret vej. Begge vejkanter skrånede kraftigt, og det var umuligt at flytte vognen hen til en vigeplads, da også fælgen var ødelagt. Eneste mulighed var at blive holdende midt på vejen, til vi havde skaffet et nyt dæk. Det tog tre dage, da dækket skulle transporteres helt fra Stockholm. I den tid boede vi bogstavelig talt midt på landevejen. Torsdag sidst på eftermiddagen kunne vi så igen komme videre, og vi blev transporteret til Gräsmyr, hvor vi overnattede hos en vognmand. Fredag overnattede vi i Umeå hos en bonde, der i stedet for køer nu lejede staldene ud til hestefolk – han var for øvrigt mindst 10. generation på gården. Her blev vi budt ind til kaffe, og vi fik lejlighed til at handle stort ind i Umeå. I dag var første traktorbytteplads på det sted, hvor slaget mellem Rusland og Sverige stod i 1809. Ved det slag tabte Sverige Finland til Rusland. 2. rast var hos den ene af vore chaufførers familie. Her blev vi vist rundt på ejendommen og blev budt ind på kaffe. Stedet vi er på nu, har tidligere været en forsøgsgård. Den er nu blevet købt af en privat person, som driver en restaurant og en antikvitetshandel her. |
| Så er vi på vej igen |
| Dato: 7. april 2007 |
| Vi valgte at sige: ”ja tak” til bøndernes – LRF ungdom - tilbud om at transportere os helt til Haparanda ved den finske grænse, og tirsdag den 3. april kl. 10.00 forlod vi Lågbo og alle de dejlige mennesker, som vi har lært at kende her. Allerede om mandagen havde de fortalt det i radioen, og tirsdag morgen mødte TV, radioen og 4-5 aviser op samt flere som ville sige: ”farvel” til os. For inden var hestene blevet læsset ind i en meget moderne og helt ny kreaturvogn med tag over, og både hestevognen og kreaturvognen var blevet spændt bag efter hver deres traktor. Vi har fået lov at låne Olles bil helt til Haparanda, da det er forbudt at sidde i hestevognen, mens den bliver trukket af en traktor, så i den kører vi bag efter vognene hele vejen – ca. 900 km. og med en fart på mellem 20 og 30 km. i timen. En bonde har lånt os kreaturvognen og Grangården har sponsoreret returtransporten af vognen. Tirsdag, onsdag og torsdag har hele 22 forskellige traktorer været på vejen for at transportere os, og om natten har vi overnattet hos div. bønder. Alle steder er vi blevet fantastisk godt modtaget. Vi er blevet inviteret ind på kaffe, og både vi og børnene har fået både slik og forskellige gaver. En mødte op med smørrebrød til alle mand ved et traktorbyttested, og en anden havde kaffe og kanelboller med. Mange har stået ved vejen eller ved de pladser, hvor der er blevet byttet traktorer for at tage billeder eller hilse på os. Nogle har haft gaver med og journalister har interviewet os. En hel karavane af biler med venner og journalister fulgte med os det første stykke af vejen. Langfredag blev vi hentet af en meget moderne hestetransporter – en de normalt bruger til at transportere dyre travheste i - samt en lastbil, der både kunne have hestevognen og kreaturvognen på ladet. Vi blev nu kørt helt til Nordmaling, hvor de satte os af på en campingplads. Her skal vi så blive påsken over. Mandag fortsætter turen så med traktor igen. Da vi skulle læsse hestene op i hestetransporteren, ville Freja ikke med, og hun sparkede derfor bagud, da vi lagde et reb om bagdelen på hende. Desværre ramte hun mig (Helle) på låret. Heldigvis var der igen ting, der brækkede, men benet havde det ikke så godt bagefter. Her på campingpladsen er der både fjernsynsstue og en stor legeplads, som specielt børnene synes er alle tiders. |
| Yes! Vi vandt |
| Dato: 30. marts 2007 |
| I går kom svaret fra Länsretten – Länsstyrelsens dom blev underkendt på grund af Järv, som de siger her i Sverige, altså på grund af at hr. og fru Scharin ikke må arbejde og dømme i samme sag. Dvs. at vi fra i dag må køre videre med hestene og vognen. Vi fik beskeden af en journalist fra Tv3, der ringede til os omkring kl. 9.00 om morgenen. Han spurgte, om vi havde fået nyheden – hvilket vi ikke havde. Endnu engang var det blevet lagt ud på nettet, inden vi havde fået det at vide, men sådan foregår det åbenbart her i Sverige. Nu gik alting bare stærkt. Både journalister fra aviser, radioen og tv ringede og kom forbi. Andre kom forbi for at ønske os til lykke med sejren. Hver time hele dagen i gennem blev det interview, de optog gennem telefonen om morgenen, sendt i radioen. Svt – Sveriges største tv-kanal sendte et interview med os i nyhederne, og om aftenen sendte Tv3 programmet ”Insider”, som fortalte historien om os, om hvordan vi var blevet stoppet samt hvad der stod i Länsstyrelsens dom. Der var interviews med distriktsveterinær Mats Scharin og den uvildige dyrlæge Jan Wallner samt med div. hesteeksperter og til slut fortalte de, at Länsretten havde underkendt Länsstyrelsens dom – en rigtig god udsendelse. Om aftenen var vi inviteret hjem til Marianne og hendes familie til middag og for at se os selv i fjernsynet. En hyggelig aften hvor også Lasse, Olle og Mariannes mor var med. LRF´s ungdom har tilbudt at transportere vognen, hestene og os til den finske grænse. Det skulle foregå ved at bønderne lavede en kæde og transporterede os ved hjælp af deres traktorer. Nogle hestefolk har tilbudt at køre sympati-kørsel med os, hvis vi selv vil køre videre med vore heste. Dvs. at de ligesom bønderne vil danne en kæde og så på skift følge os med deres egne heste og vogne helt til Finland. Vi har fået en opbakning så stor her i Sverige, som man kun kan drømme om. Det er simpelthen fantastisk. |
| Tv3 Sverige - torsdag den 29. marts 2007 |
| Dato: 27. marts 2007 |
| Torsdag den 29. marts bliver programmet ”Insider” sendt på Tv3 Sverige. I det program fortæller de om vores tur, og om hvordan vi er blevet stoppet af dyrebeskyttelsesinspektørerne. De interviewer flere af de implicerede i sagen, bl.a. distriktsveterinæren, en ansat ved Länsstyrelsen, uvildige hesteeksperter m.fl. – Et program der kan sammenlignes med programmet ”Kontant” i Danmark. Mediernes interesse er stadig stor, og det gælder både radioen og div. aviser. Hestene bliver nu igen trænet dagligt, dels foran sulkyen dels ved at ride lange ture på dem. Vognen er blevet ryddet op og gjort ren både udvendig og indvendig, og der er blevet bestilt hø i små baller – kort sagt, vi er ved at gøre klar til at komme videre. Vi har været på værkstedet med Olles bil for at få skiftet udstødningsrøret, og i fredags var vi inviteret hjem til Nisse, en af vore naboer, for at grille. Vejret var imidlertid ikke særlig godt, så i stedet blev der serveret grillmad inden døre, og selv Minnie sad med til bords. Der var dækket op til hende for bordenden med madskål, serviet og det hele. For at kunne nå op til bordet, fik hun en stol med en pude til at sidde på. |
| Trækkraften målt/TV3 på besøg |
| Dato: 15. marts 2007 |
| Puha – tiden flyver af sted. Vi har haft besøg af en hel del journalister fra div. aviser samt radioen. Hele 3 Tv-stationer har kontaktet os – Tv4, STV og Tv3 – Tv3 har været ude at filme, og vi kommer med i programmet ”Insider”, som kan sammenlignes med programmet ”Kontant” i Danmark. Vi har nu også endelig fået mulighed for at måle, hvor meget trækkraft der skal til, for at trække vognen. Resultat: 200 kg. for at sætte vognen i gang og 30-40 kg. for at holde den i gang på lige landevej. Til sammenligning så kræves der 600 kg. for at sætte en slæde læsset med 1.500 kg. træ i gang og ca. 50 kg. for at holde slæden i gang også på lige landevej men med sne under mederne. Et sådant læs træ er et meget lille læs, for de heste som normalt arbejder i skoven, og her er det normalt kun en højst to heste, der trækker læsset. Vi har besluttet at klage over beslutningen fra Länsstyrelsen til Länsretten, og en jurist har hjulpet os med at skrive klagen. Vi har været ude at isfiske, hvor det gav en gedde, og den ene dag kom en mand forbi med en gedde på ca. 80 cm. og med en vægt på 5-6 kg.. Den havde han lige fanget en halv time for inden i elven, og den skulle vi have. Nick, Michelle, Schalaco og Gustav har været i gang med at bygge en iglo, og den er blevet rigtig flot. Michelle og Schalaco ville prøve at sove i den om natten, men allerede efter halvanden time kom de ind i vognen igen – de frøs. Finn har sat en sko på naboens hest, og vi har besøgt en dyrepark i Järvsø ca. 180 km. længere nordpå. Her fik vi set de fleste af de dyr, som lever vildt i Sverige. På vej hjem besøgte vi Lasses søster og næsten hjemme, var vi meget tæt på at køre ind i en elg, som stod midt på vejen. Vi er nu i gang med at undersøge, hvordan vi kan komme videre herfra. Vi skal fragtes til Stokholm og derfra sejler vi til ét af de baltiske lande, for det er jo kun i Sverige, vi ikke må køre med hestene. Ellers kan jeg fortælle, at foråret er stærkt i anmarch her oppe. Store flokke af gæs kommer flyvende, vintergækkerne blomstrer og det spirer alle vegne. Myggene og insekterne er også så småt begyndt at dukke op, og sneen er næsten forsvundet. Der er stadig is på elven, men ingen tør vist vove sig ud på den mere. |
| Svar fra Länsstyrelsen |
| Dato: 28. februar 2007 |
| Så kom svaret endelig fra Länsstyrelsen – Det blev et nej – Vi må altså ikke køre videre her i Sverige. Mandag kl. 13.30 præcis blev Lasse ringet op af en person fra Länsstyrelsen, som meddelte ham den endelige beslutning, og umiddelbart derefter blev det, fra Länsstyrelsens side, lagt ud på nettet. Det skriftlige afslag samt begrundelsen fik vi først med posten tirsdag middag. I begrundelsen for afslaget lægger Länsstyrelsen udelukkende vægt på udtalelserne fra dyrebeskyttelsesinspektørerne samt distriktsveterinär Mats Scharin, som for øvrigt er gift med Lena Scharin, den ene af dyrebeskyttelsesinspektørerne. Ikke med ét ord er udtalelserne fra de uvildige eksperter, dyrlægen på Gävle travbane, beslagsmed samt hesteeksperter, som har arbejdet med køreheste hele deres liv, nævnt. Den DVD, vi sendte til Länsstyrelsen, som i ord og billeder viser og forklarer alt vedr. arbejde og kørsel med heste, og hvor bl.a. en adenner på ca. 1.000 kg. uden problemer trækker et læs træ i skoven på 4.000 kg.. Dvs. det 4-dobbelte af dens egen vægt. Vore heste må efter dyrebeskyttelsesinspektørernes og nu også Länsstyrelsens mening kun trække det dobbelte af deres vægt på lige landevej og med hjul under vognen. I begrundelsen står bl.a. at anspændingen er forkert, men vi kan ikke få noget svar på, hvordan det skal være, hvis det skal være korrekt, og alle de eksperter der har set og kørt med vores vogn, mener at anspændingen er helt korrekt – alligevel anses det som én af grundene for et afslag. Dysches er skoet forkert på forhovene, står der i afslaget, men beslagsmeden kan ikke finde nogen fejl ved skoningen. At vore heste ikke på noget tidspunkt er blevet overbelastet, viste de blodprøver som distriktsveterinär Mats Scharin tog allerede den dag, vi blev stoppet, og undersøgelsen af den uvildige dyrlæge, bekræftede at alle vore heste var og er sunde og raske, og på intet tidspunkt har haft nogen skader. Der står også i afslaget, at man ikke mener, vore heste kan trække vognen. Dysches, Freja og Claus har indtil nu trukket vognen mere end 1.000 km., og vel at mærke uden nogen form for problemer eller skader. Hvis ikke det er et bevis på, at de kan trække vognen, hvordan skal man så bevise det? Med andre ord – Vi forstår ikke Länsstyrelsens beslutning. Set med vore øjne er den meget usaglig og ikke behandlet på en seriøs måde samt meget dårligt dokumenteret. Ikke én af de eksperter, som dyrebeskyttelsesinspektørerne har kontaktet, har talt med os. Ej heller har de på noget tidspunkt set hverken hestene eller vognen. Hvordan kan man udtale sig om noget, man ikke har set med egne øjne? Vi er fra flere sider blevet anbefalet at gå videre med sagen – altså at klage til länsretten – og det overvejer vi nu kraftigt. |
| Besøg fra ”Danmark” |
| Dato: 19. februar 2007 |
| En formiddag bankede det på døren, og udenfor stod Lorenz Madsen fra Åbøl i Danmark. Han snakkede sønderjysk, så vi kunne med det samme høre, hvor han kom fra, og det selv om han har boet her i Sverige siden 2. verdenskrig. Lorenz havde en hilsen med fra Jenssigne i Åbøl, som han stadig har kontakt med, og som havde fortalt ham, at vi opholdt os i området af Hedesunda nær Gävle. Siden sidst har vi været i aviserne flere gange. Vi har været på elven med Lasse og Gustav for at isfiske, og vi har været på skibakken i Söderfors for at kælke. Stig er kommet retur fra Danmark, og med herop havde han bl.a. pålægchokolade – det kender de ikke her i Sverige. Influenzaen hærger her i området, og en stor del af dem vi kender, har ligget syge med opkast og diarré. Heldigvis har vi her i vognen ikke mærket noget endnu. Vi har spist pandekager hos Rut-Inger, og Malin har lært Michelle at stå på langrendsski. Ved elven er gæslingerne ved at springe ud. |
| Endnu et brev fra Länsstyrelsen |
| Dato: 6. februar 2007 |
| Så har vi fået et brev tilsendt fra Länssstyrelsen. Vi havde forventet, at det denne gang var en afgørelse – men nej. Det var blot endnu en skrivelse fra dyrebeskyttelsesfolkene, som vi skulle kommentere. Dog stod der også, at efter den 14. februar ville der falde en afgørelse. I laden hænger et rådyr, som vi har fået foræret af vores nabo. Det var blevet påkørt af nogle damer, som ikke ville have det, og han tog det derfor med i sin bil. Lasse og Finn brækkede det, og om et par dage kan vi få rådyrsteg. Lasse har givet ungerne lov til at køre på hans snescooter – hvilket de synes er vældig sjovt. I søndags var Lasse, Linda, Gustav, Lilliann, Edmond, Hanna og vi en tur på skibakken i Tierp. Her kælkede vi samt stegte pølser over bål. En rigtig hyggelig dag var det. Finn og jeg har også været med Lasse og Linda på Saloonen, hvor vi fik en god middag. Saloonen er en restaurant i Gävle, hvor det er som at træde ind i en saloon i en gammel westernfilm. Personalet er udklædt, man smider jordnøddeskallerne på gulvet, maden er amerikansk, ja selv toiletterne var lavet i gammel western-stil. Vi har ellers haft tøvejr i et par dage, men i dag har det sneet hele dagen, og temperaturen er igen nede omkring minus 8 grader. |
| På rundvisning i Hedesunda |
| Dato: 28. januar 2007 |
| I onsdags var Schalaco, Michelle og jeg med Mariann på rundvisning i Hedesunda. Vi besøgte både børnehaven, fritidsordningerne, skolen og biblioteket. Mariann viste os rundt både ude og inde, og vi talte med de ansatte. Det var sjovt at se og høre hvordan tingene fungerer indefra heroppe. På biblioteket fik Mariann og bibliotekaren arrangeret det sådan, at vi fremover kan låne bøger på Hedesunda bibliotek, hvilket vi ellers normalt ikke kan, da vi ikke har noget svensk personnummer. Bibliotekaren havde oven i købet sørget for, at der også var nogle danske børnebøger på hylderne, og er der andre bøger, vi gerne vil have på dansk, så skal vi bare sige til, for så bestiller hun dem hjem til os. Igen – alle gør virkelig hvad de kan, for at vi skal have det så godt som muligt – det er helt utroligt. I går var Finn på elgjagt med Lasse og nogle andre, og Nick, Schalaco og Michelle brugte dagen sammen med Gustaf. Olle og jeg kørte en tur til Hedesunda for at handle, og bagefter kørte vi ud i skoven for at se, om jagtfolket havde skudt noget. Det havde de ikke. |
| Minus 20 grader og snevejr |
| Dato: 23. januar 2007 |
| Kong Vinter er kommet på besøg. I går aftes og her til morgen stod termometeret på minus 20 grader, og det er koldt. Her i vognen har vi det fint – om natten + 16 grader og om dagen ca. 21 grader. Schalaco har fået lov at låne en Spark – en slæde formet som en stol – samt Gustafs gamle træslæde. En plastic-slæde og en røvkælk har ungerne også, så de hygger sig rigtig i sneen. I går gik vi alle en tur ned til elven, som er frosset helt til. Skoven er klædt i hvidt over alt, og når så solen skinner, samtidig med at det sner, er det et utroligt flot syn. Finn, Schalaco, Nick og jeg har været en tur i Gävle for at handle, og vi har haft besøg her i vognen. Ellers går tiden med hygge samt undervisning, og Finn får lavet lidt på Gustafs Epo-traktor. Her til morgen havde vi besøg af Marian fra Gästrikland Tidning. Hun vil skrive endnu en artikel om os. Nick er lige kommet ind af døren med nogle knapper til mig. Dem har han lavet af roden fra et fyrretræ, og de skal på den trøje, som jeg lige har hæklet færdig. |
| På 13. dagen efter jul er det altid koldt |
| Dato: 18. januar 2007 |
| Så kom sneen. Olle har hele tiden sagt, at 13. dagen efter jul – dvs. den 6. januar – er det altid koldt, og det kom til at passe. Om morgenen da vi vågnede, lå der et fint lag sne over det hele, og det var minusgrader. Det blev godt nok tøvejr allerede næste dag, men Olle fik ret. D. 7. januar havde jeg fødselsdag, hvor jeg blev vækket med fødselsdagssang og morgenbord. Om eftermiddagen kørte alle (minus Michelle) en tur til Ön i Olles bil. Ön er en ø, der ligger midt ude i elven, og som broer fører over til. Da vi kom hjem, havde Michelle lavet eftermiddags-kakao til os, og om aftenen kom Lasse og Linda på besøg. Finn hjælper i øjeblikket Lasse med at lave en Epo-traktor til Gustaf, og det betød, at vi om mandagen måtte en tur til lægen med Finn, da han havde fået en svejsegnist i det ene øje. En Epo-traktor er en almindelig bil, som bliver lavet om således, at den kun kan køre 30 km. i timen, og så må der kun kunne sidde to personer i den. En sådan Epo-traktor kan man få kørekort til allerede som 16-årig her i Sverige. Mandag d. 15. januar kørte vi Stig til toget i Tierp. Han ville meget gerne en tur til Danmark og har derfor ofret nogle af sine sparepenge på at komme hjem i et par uger. Om søndagen fik vi ellers snestorm, og det sneede også mandag morgen, så inden vi tog af sted, fik vi lige tjekket, om tog og fly nu også rejste planmæssigt. Det gjorde de. Schalaco har været til fødselsdagsfest hos Anton, hvor 24 andre børn også var inviteret med. Den blev holdt på den gamle skole i Vreten (nabobygden), hvor der var arrangeret børnediscotek m.m.. Lige nu er Finn ved at finde ud af, hvor vi kan købe noget halm til hestene, da vi næsten ikke har mere tilbage. Schalaco, Michelle og Nick klør på med skolearbejdet. |
| Et nyt år – nye oplevelser |
| Dato: 2. januar 2007 |
| Så er vi begyndt på et nyt år – spændende hvad det kommet til at byde på! Nytårs aften var vi inviteret ind til Lasse og Linda, hvor også Gustaf og Olle var hjemme. Her fik vi en dejlig middag bestående af en forret med 3 forskellige slags kød og elgsteg til hovedret. Finn havde bagt lidt forskelligt kage til kaffen, og omkring midnat gik vi alle (minus Olle) ned til elven, hvor vi havde bål, skålede godt nytår samt skød fyrværkeri af. Også andre fra bygden troppede op, og det blev en rigtig hyggelig aften. D. 30. december spiste vi traditionel sønderjysk nytårsmiddag her i vognen, eller dvs. kålpølser kan man ikke få her i Sverige, så de blev til almindelige tykke pølser, og hamburgerryggen blev skiftet ud med juleskinke. I går hyggede alle børnene sig sammen med Gustaf, hvor de så film og spillede Settlers, og i dag har Finn hjulpet Lasse med at reparere en tagplade, som var blæst af ladetaget. Stig er taget en tur til Gävle, og Michelle har fået ryddet op i sine sager. Michelle var godt forkølet i julen. Den forkølelse har Schalaco og jeg nu overtaget. |
| Ingen sne - men en hyggelig jul |
| Dato: 29. december 2006 |
| Julen er nu overstået, og den gik rigtig godt. Lille juleaften var Finn med Lasse og 2 andre på jagt, og denne gang gav det 2 rådyr, så i går fik vi rådyrkølle til aftensmad. Gamle Olle har haft fødselsdag, 86 år blev han. Jeg kan fortælle, at her i efteråret var han med på jagt, og da skød han en elg – hvor mange har gjort det i så høj en alder? Kl. 15.00 kom en journalist og en fotograf fra Arbejderbladet for at skrive en artikel om, hvordan vi skulle fejre jul. Juleaftensdag gik med div. juleforberedelser, bl.a. lavede Gustaf (Lasses søn), Michelle og Schlaco marcipankonfekt, og alle børnene så jule-disney-sjov i fjernsynet hos Lasse og Linda. Juleaften fejrede vi her i vognen med kalkun, brune kartofler, rødkål og ris a la ment – Schalaco fik mandlen. Bagefter hentede vi vores lille juletræ ind og skiftedes til at vælge julesange. Gaverne blev lagt i en stor bunke på gulvet, og så blev de delt ud én af gangen. Kl. 1.30 pakkede vi sammen og gik i seng efter en dejlig juleaften. 1. juledag sov vi længe, og dagen gik med hygge og afslapning. 2. juledag havde vi Freja spændt for sulkyen. Onsdag var Finn, Schalaco og Lasse ude at fiske på elven, og her fangede Lasse en gedde, som han gav til Schalaco. Den blev så en del af aftensmaden onsdag. I går tog vi så Olles bil til Valbo Indköbcentrum for at købe mad samt bytte julegaver, og i dag har Schalaco været hjemme hos Anton for at lege. Jeg har fået vasket noget tøj og Finn har kørt brænde ind for Olle samt ryddet lidt op rundt om kring. |
| Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle |
| Dato: 19. december 2006 |
| Så er det snart jul, og vi har stadig ingen sne fået. Helt usædvanligt ifølge de lokale, som siger, at her plejer at ligge mellem en halv og en hel meter sne på denne tid af året. Indtil i søndags har temperaturerne ligget mellem +3 og +10 grader, men de sidste to dage har den været nede på -3 grader. Det er heller ikke så længe lyst heroppe, for solen står først op omkring kl. 8.15, og den går allerede ned kl. 15.00. Vi har fået os godt indrettet her hos Lasse og Linda, og Finn er blevet færdig med malkerummet ”vores badeværelse”. Olle vil ikke acceptere, at vi ikke vil låne hans bil, så han har afleveret nøglerne til os og sagt, at vi har fuld råderet over den, så længe vi er her, og så kan vi jo køre for ham, når han skal have handlet. Finn har været med Lasse og nogle andre lokale på elgjagt. De fik ikke skudt noget, men en god dag havde det været. I søndags var vi til kaffe hos Tord og Hildegard, som bor ca. 3 km. herfra. Det var Hildegard, der havde bagt en lagkage til Michelles fødselsdag. Ellers er dagene gået med juleindkøb, folk som har været og besøge os, juledekorationer, kørsel med hestene, daglige gøremål og meget mere. Schalaco har fået en inbydelse til Antons fødselsdag, og vi har været i skoven for at se dem fælde træer. Det foregår med en stor traktorlignende maskine, der kan fælde et helt græntræ, afgrene det og skære det i 3 meter lange stykker på bare et par minutter. Vi vil nu ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår, samt sige tusind tak for den fantastiske modtagelse, gæstfrihed og hjælp vi har mødt, hvorend vi har været. Det har været utroligt dejligt at opleve. |
| Så er vi gået i vinterhi |
| Dato: 8. december 2006 |
| Vi er nu flyttet over til Lasse og Linda,og her i Lågbo bliver vi så, til foråret igen tillader os at køre videre. Vi har endnu ikke fået svar tilbage fra Lensstyrelsen (den myndighed vi har klaget til), men vi har haft besøg af to uvildige og meget erfarne og velansete køreeksperter inden for kørsel med brugsheste. Begge har uafhængigt af hinanden udtalt sig meget positivt og til vores fordel. Faktisk kunne ingen af dem finde fejl ved hverken hestene, vognen eller den måde hestene er spændt for vognen på. Begge sagde, at tre fjordheste sagtens kan trække vores vogn, og at hvis ikke vi fik lov til at køre videre, så kunne ingen længere arbejde med heste i skoven eller på markerne. Disse to underskrevne udtalelser er også sendt til Lensstyrelsen. Lørdag den 2. december var vi til julefrokost på den gamle skole her i bygden. Det var vældig hyggeligt. Vi fik talt med rigtig mange folk her fra området, som alle vidste hvem vi var. Børnene fik nogle lodder foræret, og på dem vandt Michelle et par hjemmestrikkede luffer, og Nick vandt en lammesteg. En dame havde bagt to kager til os, som vi skulle have med hjem og andre kom med skinkekød og en julelysestage til os. En gammel mand bad os besøge ham næste dag, da han havde et juletræ til os, og hans søn lånte os en lyskæde til juletræet. Flere gange fik vi at vide, at alle her i området vil støtte og hjælpe os alt det de kan, og vi kan bestemt ikke sige andet, end at de også gør det. Det er simpelthen utroligt. Stig og jeg har været en tur i Valbo, et stort indkøbscenter ikke så langt fra Gävle, og Schalaco har leget med Anton, en lille dreng på 7 år, fra Vreten kun halvanden kilometer herfra. Michelle er begyndt at væve på den gamle skole. Hun har været der én gang indtil nu, men skal gå til det hver onsdag. Finn har repareret Lasses plov, således at gamle Olle (Lasses far på næsten 86 år) kan komme ud at plove – vejret er nemlig så godt her, at det stadig kan lade sig gøre. Han har også været med Lasse på det stålvalseværk som Edmond (Lilliannes mand) arbejder på. Her fik han lov at se hele fabrikken. I går var Linda og jeg en tur i Valbo for at handle, og Stig er selv taget med bussen dertil i dag. Ellers får vi dagene til at gå med daglige gøremål, skolearbejde, motionering af hestene, lange gåture i naturen, som er fantastisk her, hvor Dalelven kun løber ca. 500 meter herfra, og hvor hele området er dækket af skov. Besøg af naboer og meget mere. |
| Vi bliver her i vinter |
| Dato: 27. november 2006 |
| Vi har nu været her i Lågbo i en måned. Vi er stadig på den gård, hvor vi blev stoppet af dyrebeskyttelsesinspektørerne, men om ikke så længe flytter vi over til én af naboerne. Her kan vi få hestene ind i deres stald, og vognen kan vi sætte bag ved laden. Vi har besluttet at blive her i vinter, da vi endnu ikke har fået svar på vores klage, og da det ikke varer længe, inden vinteren sætter rigtigt ind. Til foråret fortsætter vi så vores tur. Vi har hilst på rigtig mange her i området, og flere steder har vi været inde og få kaffe. En af naboerne kom med en to-personers hestevogn. Den kunne vi låne, så længe vi var her i området – en rigtig dejlig ting, for nu kan vi holde hestenes muskulatur ved lige, samt se os lidt omkring i området. Vi har også fået lov at låne en (heste)slæde, som man henter træ på i skoven, den kan vi så bruge, når sneen kommer. En landmand ringede og tilbød os et hus samt staldplads for vinteren. Både huset og stalden var helt OK, og prisen var bestemt også rimelig, men desværre lå det 10 km. fra nærmeste bus og indkøbsmulighed, og da vi jo ikke har nogen bil, synes vi, det var for langt ude. Ja selv en bil har vi fået tilbudt. En gammel mand tilbød os, at vi kunne låne hans bil, for han kørte alligevel ikke om vinteren, og så kunne vi jo ligeså godt bruge den. Et flot tilbud som vi dog sagde pænt nej tak til. Mandag den 20. november havde Michelle fødselsdag. Hun blev vækket med en fødselsdagssang af alle mand incl. Minnie, Dysches, Freja og Claus, og herefter var der morgenkaffe og gaver. Kl. 9.30 kom Rut-Inger (vores vært) med en stor lagkage fra en dame nogle kilometer herfra. Finn og Michelle kørte med hende ind for at handle, og her fik Michelle lov til at vælge en gave – hun valgte et hårbånd og fik yderligere 100,- kr., da Rut-Inger synes, det var for billigt. Kl. 12.30 var vi inviteret til middag hos Rut-Inger, som serverede oksesteg til hovedret og lagkage til dessert. Inden vi nåede at få aftensmaden færdig, kom Lillianne samt to tøser med en strikbluse + parfume til Michelle, og lidt senere kom Linda for at ønske til lykke, så det gav først aftensmad til aftenskaffe-tid. En rigtig god fødselsdag for Michelle. Tirsdag var jeg med Linda i Malmø for at hente en bil til Linda, og onsdag var Michelle og jeg med vore værter til springtræning med deres datter Malin og hendes hest. Fredag tog vi alle til Gävle, og var der hele dagen, og i går var Michelle med Malin til springstævne, hvor Malin blev nr. 2. Stig og Nick har haft Dysches spændt for den hestevogn, vi har lånt. I dag vil de prøve at spænde Freja for. Jeg må hellere se at få vasket lidt tøj, da det er fint vejr med høj himmel samt en lille smule blæst – altså fint tørrevejr. |
| Så er klagen sendt af sted |
| Dato: 10. november 2006 |
| De sidste 14 dage er gået stærkt. Vi har haft besøg af en mængde mennesker, som på den ene eller den anden måde gerne vil støtte os. Vi har talt med div. medier, og nogle fantastiske naboer har hjulpet os med at skrive klagen samt med at få fat i div. eksperter. Blandt andet har en uvildig dyrlæge undersøgt alle tre heste, og i hans rapport står der: Besiktningen utvisade att hästarna var friska och sunda och inte uppvisade några skador. (Oversat til dansk: Undersøgelsen viste at hestene var friske og sunde og ikke viste nogen tegn på skader) Vi har fået et 3-timers ophold i en ”Badstue” foræret. Dvs. at vi i 3 timer havde badeforhold, sauna og fjernsyn helt for os selv – rigtig dejligt når det fryser og er snevejr udenfor. Vi har besøgt og spist middag hos flere af vore naboer. Stig og Nick har været ude at fiske med en nabo i hans båd, og de har besøgt nogle knægte, som de blev inviteret hjem til. I går tog alle (minus Nick) med bussen til Gävle, en by på ca. 90.000 indbyggere. Nick og Stig besøgte også Gävle for nogle dage siden, så Nick ville hellere have en dag her i vognen helt for sig selv. Vi har lånt en kærre, så vi kan holde hestenes muskler ved lige, og hele dagen i dag hjælper Finn vores vært med at sprede gylle ud på markerne. Schalaco har hele dagen været med på traktoren, så de lugter nok ikke så godt, når de kommer tilbage. Stig cyklede i middags til Söderfors, en by der ligger ca. 8 km. herfra, for at handle – det er det nærmeste sted, vi kan handle, så længe vi bor her. Schalaco har for øvrigt tabt sine første to tænder – de to forreste i undermunden. For godt en uge siden havde vi snestorm og 7 graders frost, så børnene har været i gang med at bygge sneborge. De er dog næsten smeltet bort nu, da det de sidste dage har været flot solskin og temperaturen har svinget mellem plus 2 og minus 4 grader. I øjeblikket undersøger vi muligheden for at leje en stald og en stuga for vinteren her i området, da vi jo ikke ved, hvornår vi får svar på vores klage, og da den første sne og kulde har gjort sin entré. |
| Hej Anna! |
| Dato: 9. november 2006 |
| Tak for dit indlæg i vores gæstebog. Vi kan umuligt kommentere/svare på alle de indlæg og mails vi får, men da du øjensynligt har misforstået et eller andet, og da andre kan have fået den samme opfattelse, vil vi her kommentere dit indlæg. Man kan på ingen måde vurdere en sag ud fra billeder på en hjemmeside eller fra aviserne, men du er velkommen til at besøge os og ved selvsyn se, det du her kommenterer. Vi har både under vore forberedelser og på selve turen besøgt både rideskoler, veterinärer, dygtige hestefolk med erfaring i kørsel med fjordheste og som arbejder med heste i skoven samt Kvinnersta Skolan i Örebro – en landbrugsskole med speciale i heste. Alle har de besigtiget både hestene, vognen samt den måde hestene bliver spændt for vognen på, og ingen har haft noget negativt at sige. Svinglerne på vognen er ikke faste, og kusken kan til en hver tid se, om alle heste trækker ens. Det er normalt, når tre heste trækker ved siden af hinanden, at de yderste heste trækker snett, når de starter op, og derefter retter ind og trækker lige. Dette er også tilfældet med vore heste. Vores vogn vejer 4.600 kg, men der er stor forskel på, om det er ”dødvægt” trukket i skoven eller på marken, eller om det er en vægt på hjul, som bliver trukket på plan vej. – Vore tre børn på 17, 16 og 13 år kan selv trække og bugsere vores vogn på plan vej. Du taler om ”bristende omdømme” ved at lade en bil bugsere hele ekvipagen med hestene spændt for vognen op af en bakke. Til det kan vi kun sige, at vore heste er meget sikre i trafikken, der er bremse på vores vogn og vore heste er trænet i at klare forskellige situationer – med andre ord, de stoler på os. Desuden var det folk fra Borås Djurpark, der hjalp os op af bakken – altså folk der til dagligt arbejder professionelt med dyr. Støder vi ind i en bakke, som vi ikke kan klare, og der ikke er motoriseret hjælp at hente, vender vi om og finder en anden vej. Der er for kun ca. 14 dage siden taget blodprøver af alle tre heste. Disse blodprøver kan be- eller afkræfte om hestene har lidt overlast. Alle prøverne var normale. Det vil sige, at ingen af vore heste på noget tidspunkt har været udsat for mere, end de kunne klare. For ca. en uge siden blev alle vore heste tilset af en uvildig veterinär, og i hans rapport står der: Besiktningen utvisade att hästarna var friska och sunda och inte uppvisade några skador. Dette efter ca. 1.000 km. kørsel på ca. 4 måneder – en gennemsnitlig distance på 8,3 km. pr. dag. Det er helt bevidst, at vi netop har valgt fjordheste til vores tur. Fjordheste er nogle små, intelligente og meget stærke dyr, der er lette at håndtere. Det er en hesterace, der på ingen måde er sart hvad angår foder og vejrlig, og så har de endvidere det plus, at de er venlige men samtidig også gode til at sige fra, hvis de føler, at de stillede krav er urimelige. Det er korrekt, at vi køber foder ved div. bønder samt på Grangården, men vi er jo ikke ukritiske med foderets kvalitet, ligesom vi altid har foder og hø med på vognen til et stykke tid. Det har hele tiden været planen, at turen skal tage 2 år. Ikke mindst af hensyn til vore heste, som evt. kan få brug for en kortere eller længere hvileperiode. Desuden skal dagsetaperne heller ikke være for lange. Når sneen og kulden sætter rigtig ind, lejer vi en stald til hestene og bliver der til foråret. Det vil sige, at vi overvintrer et sted i det mellemste Sverige og i et af de baltiske lande. Til sidst – vi vil under ingen omstændigheder bytte vore heste ud med nogle andre. For det første så er det en velovervejet beslutning, at det er fjordheste, vi har valgt. For det andet så er vore heste en del af vores familie – vi holder alle meget af vore heste. At bytte vognen ud med en anden, har vi ikke penge til. Mange hilsner fra Finn og Helle Husted Nissen |
| Djurskyddsinspektörerne i Gävle kommun har stoppet os |
| Dato: 27. oktober 2006 |
| For fire dage siden blev vi stoppet af djurskyddsinspektørerne i Gävle kommun. De var allerede fra start af meget arrogante, og det første de sagde, da de stoppede os, var at hestene var våde. Ja selvfølgelig var de våde, det var vi også, for det havde regnet hele dagen, og det regnede også på det tidspunkt. De kiggede på hestene, seletøjet og vognen. Derefter ringede de til politiet og bad dem om at komme og tjekke os. Politiet havde dog ikke tid til at komme på netop dette tidspunkt. Vi fik at vide, at hestene fremover skulle stå på stald om natten, og at de ville følge op på deres undersøgelser. Marianne fra Gästriklands Tidning hjalp os med at finde en overnatningsplads med stald hos Maria. Kun lige startet den næste dag, blev vi igen stoppet af djurskyddsinspektörerne, og denne gang havde de allieret sig med hele fire politibetjente samt en ekstra person, som vi ikke ved hvem var. Nu blev vi både fotograferet, videofilmet, målt, vejet og inspiceret i alle ender og kanter. Det blev kontrolleret, om vi nu også havde haft hestene på stald om natten, og vi blev spurgt om, hvor vi skulle være denne nat. Et par timer senere var de der igen, denne gang for at se, om vi nu også overholdt at tage derhen, hvor vi havde sagt. Det gjorde vi selvfølgelig. Lige som vi skulle til at spænde for herfra, kom djurskyddsinspektörerne igen, og denne gang havde de en distriktsveterinær med. Han undersøgte hestene og fandt at Claus var for tynd og at vognen var for tung til, at hestene kunne trække den. – At de nu har trukket den mere en 1.000 km. de sidste fire måneder, og vel at mærke uden problemer, er åbenbart sagen uvedkommende. Vi fik at vide, at enten skulle vi købe en mindre vogn eller nogle større heste. I hvert fald må vi ikke køre videre, som det er nu. VI KAN MEDDELE, AT ALLE TRE HESTE ER SUNDE OG RASKE OG BESTEMT IKKE HAR HAFT PROBLEMER PÅ NOGEN MÅDE. Claus har haft orm og er derfor lidt tyndere end de andre to, men han er blevet behandlet og huldmæssigt, er han igen på vej op. Distriktsveterinæren tog blodprøver af alle hestene, for som han sagde, så kunne det bevise at hestene var blevet overanstrengt. Prøverne er nu kommet tilbage, og alle var helt normale – et bevis på at ingen af vore heste har lidt overlast på noget tidspunkt. Alligevel holder de fast i deres beslutning. I går eftermiddags kom hele to djurskyddsinspektører og 3 politibetjente for at aflevere beslutningen på skrift – denne gang var de her kun i ca. 2 minutter. Heldigvis er alle her i området fantastiske mennesker, som heller ikke er enige med djurskyddsinspektörerne. Vi har mødt så megen forståelse, hjælp, medmenneskelighed og gæstfrihed, at det er helt utroligt. I går havde vi besøg af både Arbejderbladet, den lokale radio og lokaltv, og i dag har vi haft besøg af Aftonbladet – alle finder beslutningen meget mærkelig. Flere er kommet forbi med gaver til os, vi er blevet inviteret på aftensmad og flere har tilbudt at hjælpe os både på den ene og den anden måde. TUSIND TAK ALLE SAMMEN! Vi klager nu over afgørelsen, og så får vi se, hvad der videre sker. |
| Färnebofjärdens Nationalpark |
| Dato: 21. oktober 2006 |
| Vi blev anbefalet at besøge Färnebofjärdens Nationalpark, som er et 10.000 hektar stort naturområde, og som den nedre del af Dalarne munder ud i. Lige netop her er den biologiske nordlandsgrænse, så området indeholder både nordlige og sydlige plantevækster samt et omfangsrigt dyreliv med bl.a. havørne, fiskeørne, los, bjørn, elg, hjorte, ulve samt meget store flagermus – som for øvrigt har deres natlogi i et grantræ lige ved siden af, hvor vi holder med vognen. Dalelven fosser ned igennem området, og er et fantastisk flot og storslået syn, selv i regnvejr, som det har været hele dagen i dag. Vi kom hertil i går eftermiddags, og selv om det støvregnede, blev vi enige om, at dette dejlige sted måtte fejres med pandekager over bål, så kl. 18.00 sad vi alle om bålet og spiste pandekager i mørke og regnvejr – det er nemlig allerede mørkt kl. 17.30 nu – og med skoven som baggrund samt udsigt over elven. Fra Heby kørte vi mod Tärnsjø, men inden vi nåede så langt, blev vi inviteret til at overnatte hos en distriktsveterinær og siden hos Monika, som ikke vidste hvad godt hun kunne gøre for os. Inden vi nåede Monikas ejendom, blev vi inviteret ind på kaffe hos en landmand. I Tarnsjø handlede vi ind og på vej ud af byen blev vi stoppet af en mand, som inviterede os til at overnatte og spise på han og hans kones lille madsted lidt uden for byen. Her fik vi både aftensmad samt morgenmad og frokost den næste dag. Den ene ring der holder tømmerne i Frejas seletøj gik løs, da vi kørte fra Tärnsjø, men heldigvis lå der et saddelmageri samt en saddelmageriskole i byen, så her fik vi det repareret på kort tid og til kun materialernes pris. Tidligere i dag spillede vi Setlers. Nick vandt endnu engang – han er ret god til det spil. De næste par timer står den på fiskeri i elven. |
| Vores printer er itú |
| Dato: 17. oktober 2006 |
| Øv vores printer er gået i stykker. Det betyder, at vi desværre bliver forsinket med vores månedsbrev til vore brevabonnenter, og det beklager vi meget. Vi arbejder på sagen og håber på forståelse. |
| Mere end 1000 km. har vi kørt indtil nu |
| Dato: 16. oktober 2006 |
| Vi er lige ankommet til Heby ca. 13 km. fra Sala i midt Sverige. Klokken er kun 19.15, men det er allerede helt mørkt, og koldt har det været hele dagen, så vi har både fundet strømper og vinterjakker frem. Ca. 4 grader er det om natten nu. I den mellemliggende periode har vi overnattet på flere forskellige gårde samt i skoven. I Ramnäs sagde vi farvel til Steffen, som tog toget tilbage til Danmark. Det var også i Ramnäs, at vi løb tør for gas, så Finn måtte cykle helt til Surahammar, ca. 9 km, i silende regnvejr, for at hente en ny flaske gas. Vi er blevet kontaktet at flere journalister samt den lokale radio, så indtil nu har vi været i avisen 12 gange, siden vi kom til Sverige. Selv posten kan finde os. Den ene dag kom han med en avis til os, mens vi sad og spiste morgenmad i hestevognen – det skal lige fortælles, at vi havde parkeret midt ude i skoven. I Sala var vi på besøg i sølvminen – Vi fik en guidet tur på 1 time, og var ca. 60 meter under jorden. I morgen kører vi videre mod Gävle, men først skal Finn lige have bagt noget rugbrød, jeg skal have lavet aftensmaden færdig, og så er der jo lige farmors fødselsdagsbrev. Det er skrevet og klar, men vi havde ikke mere farve på vores printer, så en ny farvepatron er lige blevet købt i Sala. Brevet skal nu printes ud, og så må vi håbe, at vi kan finde en postkasse her i Heby. |
| Så fik vi post |
| Dato: 5. oktober 2006 |
| Posten ankom i går kl. 8.00, så kort efter blev der pakket sammen og vi kørte af sted. Lige uden for Frövi blev vi stoppet af en landmand som tog billeder af os samt tilbød os overnatningsmulighed. Det sagde vi pænt nej tak til, da vi jo lige var startet op. I stedet fik så fire sække korn samt en spandfuld æg. Senere blev vi stoppet af den svenske mester i kørsel med Fjordheste, som lige ville hilse på os. Lige inden det blev mørkt, fandt vi et natlogi på en gård ikke så langt fra Aboga. Her har Finn fået lov at låne en svejser, så hamlen igen kan blive som ny. |
| Vi har besøgt Kvinnersta Skolan i Örebro |
| Dato: 3. oktober 2006 |
| Lige inden Örebro blev vi stoppet af en bakke, som vi på forhånd kunne se, at hestene ikke kunne klare. Vi kunne heller ikke vende vognen, da vejen var meget smal og snoet, så eneste mulighed var at få vogn og heste bugseret baglæns hen til en indkørsel til en græsmark. Det var lettere sagt end gjort, så efter flere forsøg tilbød en trafikant at trække os op af bakken med sin bil. En anden trafikant blev hyret til at stoppe evt. modkørende trafik øverst på bakken. Det hele lykkedes og vore hjælpere sparede os for en omvej på ca. 10 km.. Omkring kl. 19.00 fandt vi en plads lige uden for Hovsta. Vi fik et telefonnummer, som vi kunne ringe til for at spørge, om vi måtte låne en nærliggende græsmark. Det viste sig, at marken tilhørte Kvinnersta Skolan, så det fik vi lov til. Næste morgen fik vi besøg af Roland fra Kvinnersta Skolan, som inviterede os til at bo på skolen. Kvinnersta Skolan er for resten en stor landbrugsskole med ca. 400 elever, 50 heste af forskellig art samt malkekvæg, lidt grise, jordbrug og forskellige smådyr. På skolen blev vi vist rundt, spiste sammen med elever og personale, fik stillet vaskekælderen til rådighed samt rektors gamle hus, hvor vi alle sov om natten. Vi blev bedt om at holde et foredrag for nogle af eleverne om vores tur, hvilket vi naturligvis gerne ville. Bagefter fik eleverne vognen at se, og der blev stillet spørgsmål. Mens vi var på landbrugsskolen ankom Steffen til Örebro med tog. Dejligt at se ham igen. De næste to nætter tilbragte vi i udkanten af Örebro, hvor Finn fik flyttet vores gasflaske over i saddelskabet. Han havde nemlig en mistanke om, at der var en utæthed et sted. Det er nu i orden. Siden fredag aften har vi været i Frövi. Vi venter nemlig post hjemmefra, og hestene trænger til at få et par fridage. Her har vi mødt nogle dejlige mennesker, som har inviteret os på kaffe, fisketur, ud at se omegnen samt papirmuseet. Vi har fået et naturmiddel ved navn Noni foræret. Dette middel skulle være rigtig godt til vore heste på flere måder, så det får de nu et tilskud af. I dag var jeg henne for at se om vores post var ankommet. På posthuset mente de, at det lå til afhentning hos det lokale ICA-marked, men hos ICA kunne de ikke finde det, så jeg skulle komme igen i morgen omkring kl. 8.00, og så ville de se, om de kunne finde ud af, hvad der var sket. |
| Claus faldt på den på den glatte asfalt i Hallsberg |
| Dato: 24. september 2006 |
| I Askersund havde de chokolademesse, hvilket vi først erfarede, da vi kørte tværs gennem byen. Vi parkerede vognen på et grønt område, og mens Finn blev ved hestene samt talte med folk og en journalist fra NA Tidning, gik børnene og jeg på indkøb. Uden for Askersund by fik vi lov at være på en stor gård. Her inviterede naboen Schalaco og mig på svampetur, hvor vi fik lært nogle spiselige svampe at kende – en rigtig god og lærerig tur, synes vi begge. Da vi kom til Rønnestorp stoppede Sara os. Hun inviterede på natlogi samt aftensmad og Schalaco fik sig en lille legekammerat i Nore på 6 år. Næste dag overnattede vi hos Saras mor i Sannehed – her på hendes ejendom står for resten Sveriges ældste pæretræ. I Hallsberg, byen lige før Sannehed, snublede Claus på den glatte asfalt. Han var helt nede på knæ med begge forben, men heldigvis fik han kun et par hudafskrabninger. Ja sygdom slipper man jo ikke for, selv om man er på tur og ude i den friske luft næsten hele tiden. Finn og jeg har begge haft hekseskud, Finn i rygge og jeg i nakken. Nick havde den ene dag ondt i maven med opkast, og Schalaco er forkølet samt meget hæs, men alting får jo en ende, så bortset fra Schalaco så er vi alle friske igen. Siden i torsdags har vi været på elværkets område ikke langt fra Örebro. Her har vi fisket og hygget os. Stig har besøgt Örebro, og vi var alle på besøg i Marieberg centeret i udkanten af Örebro. Marieberg centeret er et stort forretningsområde med 51 butikker samlet under ét tag og en hel del store butikker s.s. Ikea, ToysR´us m.fl. rundt om. Vi kan for øvrigt fortælle, at vi indtil nu, alene i Sverige, har været i 8 forskellige aviser indtil nu, og for et par dage siden kom en journalist helt fra Stokholm for at skrive om os i Skoghästen, et hesteblad der udkommer i hele Sverige – næste gang i november måned. |
| Så har vi kørt mere end 600 km. |
| Dato: 15. september 2006 |
| Så fik vi besøgt Peter og hans familie i Tibro. De inviterede os på aftensmad, hvor de serverede elgsdyr-kød. Noget vi aldrig har smagt før, men det smagte rigtig godt. De kørte også en tur med os, i håb om at vi kunne få øje på nogle elge. Det fik vi desværre ikke. Til gengæld fik vi set en masse billeder fra arbejdet i skoven, og vi fik nogle nye skagler til Freja. I Karlsborg skulle vi hente vores første post hjemmefra, så her blev vi i 4 dage. Vi fik lov til at være på Karlsborg-fæstningens område, så om morgenen blev vi vækket kl. 8.00 af revillen. Vores lejrplads lå lige i skovkanten og helt ned til Vättern, som er Sveriges 2. største sø, så der blev både badet og vasket tøj. Vi besøgte museet på fæstningen og Karlsborg by blev taget i nærmere øjesyn, og så opdagede Schalaco, at han havde to løse fortæder. Noget han har set frem til i længere tid. Flere kom og besøgte os, og vi fik bl.a. blomster, frugt og kage foræret. På vej ud af Karlsborg tankede vi vand på en offentlig parkeringsplads, og her kom en ældre herre på motorcykel hen og snakkede. Lidt senere standsede den samme mand os lidt uden for byen, for at give os en håndmalet julemandsfigur. Lige nu er vi på en offentlig badeplads ikke langt fra Olshammar. Her bliver vi til i morgen, så vi i dag kan få bund i vores vasketøj, bagt noget brød samt ordnet hvad der ellers mangler at blive ordnet. Stig er lige taget en tur til Askersund på cykel og Finn er redet sig en tur på Dysches. Michelle og Schalaco laver skolearbejde, Nick ser film på Schalacos lille fjernsyn og jeg skifter mellem at være vaskekone, skolelærer og skribent. I morgen går turen så videre mod Askersund og herefter videre til Örebro, hvor vi er inviteret til at besøge landbrugsskolen. |
| Vi har besøgt Dalénium i Stenstorp |
| Dato: 3. september 2006 |
| Dalénium er et eksperimentarium, som vi blev inviteret til at opleve af en familie, som stoppede op for at videofilme os. De inviterede os til at overnatte hos dem, lod Schalaco fange en regnbueørred i deres lille sø, og serverede den for os til aftensmad. Efter aftensmaden blev der hygget med billeder og videofilm. I nærheden af Annelund fik vi stillet et helt hus til rådighed, hvilket især børnene nød. De valgte at sove der om natten, så Finn og jeg fik hele hestevognen for os selv – eller dvs. Schalaco savnede mor og far allerede efter en halv time, så da kom han retur. I Floby blev vi standset af Börje, som bød os ind på kaffe samt et kig på hans forretning. Börje fra Floby sælger udstyr til heste, der arbejder i skoven samt en masse andre spændende ting og sager. Han kontaktede foreningen Skoghesten, som vil skrive et stykke om os i deres medlemsblad, ligesom han formidlede kontakt til en mand, som arbejder med Fjordheste i skoven. Ham var vi velkommen til at besøge, så det glæder vi os til.. Hvis man går ind på adressen www.flobyoverskottslager.nu kan man se hvad Børge i Floby har at byde på. Lige nu befinder vi os på en økologisk kvæggård ca. 3 km. fra Stenstorp. Vi er lige kommet tilbage til hestevognen efter et hyggeligt aftenskaffe-besøg. Finn er ved at bage boller, Schalaco sover og vi andre hygger os med hver sit. Udenfor blæser det temmelig kraftigt og ind i mellem regner det også. |
| Ruten de næste ca. 200 km. |
| Dato: 29. august 2006 |
| Ja så har vi været i Borås, en by med ca. 100.000 indbyggere, men ikke uden forhindringer. På den sidste rasteplads lige inden byen, mistede Freja den ene sko, så Finn måtte give hende en ny sko på i silende regnvejr og med en masse tilskuere i form af folk, der stoppede op for lige at hilse på os. Turen tværs i gennem byen gik fint, indtil vi kom til den sidste bakke. Her gik hestene i stå midt på bakken, som bestod af en 4-sporet vej med hegn i midter-rabatten. Vejen var, for kun en uge siden, blevet belagt med en meget glat asfalt, og i og med at det samtidig regnede temmelig meget, betød det, at hestene slet ikke kunne stå fast. Tilfældigvis kørte en journalist fra Borås Tidning lige bag os, da det skete. Han stoppede op og hjalp os ved at få fat i politiet og én fra Borås Dyrepark, der kunne trække os det sidste stykke op. Det betød også, at vi dagen efter igen var i Borås Tidning. Senere fik vi at vide, at mange lastbiler heller ikke kan klare netop denne bakke, så det trøstede os lidt. Lige i udkanten af Borås viste en lokal os hen til en dejlig plads lidt fra vejen og lige ned til en dejlig ren sø. Her valgte vi at sove i to nætter, da det hele den næste dag øsregnede, og da en ny stejl og ca. 3 km. lang bakke ventede forude. På pladsen fik vi besøg af flere, som ville hilse på os samt tilbyde deres hjælp. Der i blandt var en dansker, som havde boet i Sverige i ca. 30 år. Også han tilbød sin hjælp samt gav os sit telefonnummer i tilfælde af, at vi skulle få brug for hjælp senere. Tusind tak for det og for gaverne. I dag klarede vi så den lange bakke med bravur, men da vi skulle ind til en ejendom, hvor vi havde fået lov at være i nat, gik det galt. Vi skulle ind af en lille sandvej, men desværre kom Finn for tæt på kanten, således at vognen skred et lille stykke ned af skråningen på siden af vejen. Vi prøvede at lade en bil trække foran hestene. Det gik ikke, tvært i mod skred vognen længere ned, og stod nu temmelig skråt, med fare for at vælte. Hestene blev spændt fra, og der blev spændt trækseler fra vognen og over til nogle træer. En rendegraver blev hentet og ved fælles hjælp – flere familier hjalp til – kom vognen på ret køl igen. Kun hamlen havde taget skade. Den var knækket et sted og bøjet et andet, men også det havde vores værtsfolk en løsning på. Endnu en nabo blev kontaktet og da klokken var 21.30, var hamlen igen som ny. Hos vores værtsfolk fik hestene en fin mark at gå på, og vi blev budt på varme vafler, som især Schalaco ikke kunne få nok af. Tak så mycket alla sammen, hvor er det bra at møde folk som jer. I morgen går turen så videre mod Annelund, Skölvene, Hällestad Vest om Falköping og videre mod Gudhem. Senere regner vi med at køre igennem Stenstorp, Skövde, Tibro, Karlsborg og Askersund. |
| Kinna – på vej til Borås |
| Dato: 25. august 2006 |
| De sidste to nætter har vi sovet på en rasteplads nær Kinna. Det er midt i en skov med flere søer omkring, og kun én km. til byen Kinna. I går brugte vi dagen på at vaske tøj, hvilket var meget tiltrængt, da vi ikke havde fået vasket siden Grenaa. Om eftermiddagen fiskede og badede vi i en fantastisk flot og ren sø. I Skene mistede Dysches den ene sko samtidig med, at hun flænsede noget af hoven. Det resterende hov turde Finn ikke selv sætte søm i, hvorfor vi fik kontakt til en hestemand, der selv havde redet en tur på næsten 3.000 km. i Sverige. Han fik ordnet hoven, så vi kunne komme videre. På vej hertil blev vi stoppet af Borås Tidning, som så i går havde en artikel om os i deres avis. Alle steder er folk så utroligt søde og gæstfrie. Som i Danmark bliver vi også her budt på alverdens ting, og vi kan få al den hjælp, vi behøver – hvor er det dejligt at møde så mange positive mennesker. |
| Så er vi i Sverige |
| Dato: 18. august 2006 |
| Kl. 6.25 ankom vi til Varberg efter en fin sejltur. Hestene klarede også turen fint. De blev anbragt i en lejet hestetransporter, og efter den trak vi hestevognen. Pris 2.000,- kr. i alt for overfarten + 1.000,- kr. for leje af bilen. Lige nu befinder vi os ved et ridhus ca. 15 km. nord for Varberg. Det er et stort og vældig flot sted, der normalt bebos af fine springheste. |
| Vi er i Ugebladet Hjemmet i denne uge |
| Dato: 16. august 2006 |
| Vi er i Grenaa. De veterinære myndigheder har lige checket vore heste og godkendt dem. Alle vaccinationer er i orden og alle pas er lavet – vi er klar til at sejle til Sverige. Nu mangler vi bare at få arrangeret overfarten med Stena Line og finde ud af, om hestene skal transporteres i en trailer eller med en vognmand. Vi har fået lov at være på Naturskolen i Grenaa. Her ankom vi til i lørdags i silende regn. Det er for øvrigt første gang, vi har kørt med hestene i regnvejr. Stig er kommet tilbage efter en lang ferie i Haderslev. Nick er på ferie hos Steffen i Kolding, men kommer til Grenaa inden vi skal sejle. Schalaco har i den mellemliggende periode været med mormor på camping. Skolen er startet igen. Dvs. Nick og Stig er endnu ikke begyndt, men Michelle og Schalaco er startet med hjemmeundervisningen. I går vaskede vi storvask på vaskeriet i Grenaa samt fik ordnet en hel masse andre ting. Vi er i den mellemliggende tid kørt forbi Ejer Bavnehøj – Danmarks højeste punkt. Vi har været i Alken, hvor vi forinden kørte forbi Mossø og 5 store turistbusser. Busserne var fyldt med turister og mindst 50 kameraer fotograferede os på én gang. Der er i det hele taget ikke gået én eneste dag, hvor vi ikke er blevet fotograferet op til flere gange. Folk har stoppet os og tilbudt os hø, vand, øl, overnatningsmulighed, slik til børnene, toiletforhold, de har vasket vores tøj i deres vaskemaskiner og meget mere. Det er en utrolig gæstfrihed, vi har mødt alle steder. Tusind tak til alle. I Mesing fik vi tilbudt både overnatning og aftensmad hos Channel 6 television denmark. Vi blev vist rundt i studiet og Schalaco legede med Charles på 6 år. Vi har været i Stjær, hvor vi blev bedt om at overnatte ved byens boldklub. Stjær Borgerforening sponsorerede et beløb til os og lokalbladet skrev en artikel om os. Det var også i Stjær, at Finn satte fire nye sko på Freja. I Voldby overnattede vi hos nogle folk, der red konkurrenceridning. Her kom vi desværre til at køre én af deres hegnspæle ned, så den brækkede og vores hammel blev skæv. Næste stop en naturlejrplads hvor det kostede 20,- kr. pr. person at overnatte. Konen tilbød her at vaske en maskinfuld tøj for os, og hun skrev en artikel om os til det lokale blad. Den 8. august mødte vi vores overmand i form af en bakke, der var mindst 1 km. lang, meget stejl og med en meget glat asfaltbelægning. Den kunne hestene ikke klare, så en landmand trak vognen op med sin traktor, og bagefter kom vi så med hestene. Hos Poul-Erik i Røved overnattede vi i to dage. Her fik vi fortalt om Land-Rover klubben og han hjalp os med at få ordnet vores hammel, ligesom han kørte mig ind til Hadsten for at handle. I Mørke tabte Claus en halv sko, og vi fik lov at overnatte på en svinefarm. Næste overnatning var i vejkanten til et hus, hvor hestene fik lov at gå i baghaven. Hos Jonna og Knud i Albøge fik vi tildelt en pragtfuld græsfenne. Jonna inviterede os på aftensmad, aftenskaffe, rundvisning på gården og en meget interessant fortælling om gården og dens omgivelser. Vi fik ligeledes en afskrift af en bog om gården og livet i 1890´erne, og en god bekendt til Jonna og Knud gav os et stort fotografi af vores hestevogn. |
| Vi er nået til Tørring |
| Dato: 28. juli 2006 |
| Efter en næsten tropisk nat, hvor termometeret stod på 33,8 grader inde i vognen og 22 grader udenfor, fik vi for første gang regn, siden vi startede vores tur. Vi holder på en kvæggård lige uden for Tørring og kun få hundrede meter fra Gudenåen. I den mellemliggende periode har vi været på en dejlig kommunal lejrplads ved Vejen. Her brækkede den ene stav på det ene sæt seletøj. Jens var som altid parat til at hjælpe, denne gang ved at låne os en bringesele, så vi kunne komme videre. På Vorbasse marked, hvor vi ankom tirsdag d. 18. juli omkring kl. 18.30, var vi så heldige at få en plads midt blandt alle dyrene. Hestene fik vi lov at anbringe på Vorbasse rideskole – TAK til jer for denne flotte gestus. På Vorbasse marked fik vi besøg af rigtig mange, både kendte og ukendte ansigter. Flere gav os gaver og der blev skabt nogle kontakter. Tage Schelde var så sød at køre Finn til Kolding for at købe et nyt sæt stavseler, da det ikke kunne opdrives på markedet – Rigtig mange TAK for det. Søndag d. 23. juli skulle markedspladsen forlades, men først skulle der gøres rent, for alt var sort. Selv inde i de skabe der slet ikke havde været åbnet. Næste stop blev hos Birgit i Randbøl og næste igen hos Søren og Dorte som bor kun halvanden km. fra Løveparken i Givskud. Her blev vi i et par dage, da Dysches havde brækket en sko på den ene baghov. Et problem som skosmeden klarede allerede samme aften, som vi ringede om formiddagen. Her i Tørring har vi fået nogle hestesko anskaffet, således at Finn efterfølgende selv kan skifte hesteskoene, når det er nødvendigt. |
| I eftermiddag kører vi fra Jels |
| Dato: 16. juli 2006 |
| Da vi forlod Rangstrup havde fam. Svendsen (minus Erik) men + Peter (naboens søn) taget plads i Stjernen, og alle kørte til Åbøl, hvor vi kunne overnatte hos Jenssigne Schmidt. Her blev vore gæster hentet af Erik. Til aftenskaffen fik vi besøg af Bent og Helle + børn. Næste morgen kom Jenssigne med rundstykker, og vi fik alle morgenkaffe i Stjernen. Næste stop var Østerlindet, hvor vi holdt en pause på ca. halvanden time, og så videre til Jels, hvor vi har fået lov at være et par dage hos et sødt ældre ægtepar. Børnene har været til Jels Vikingespil sammen med mormor og Steffen er stødt til os – det er nu rart når vi alle er samlet. Vi har været på opdagelse i Jels by og der er blevet redet på Dysches. Vi har fået afprøvet vores solvarme-bruser – den fungerer perfekt. |
| www.stjernen.eu = vores nye hjemmeside-adresse! |
| Dato: 12. juli 2006 |
| I dag kl. ca. 16.00 forlader vi Rangstrup og en fantastisk familie, der virkelig har budt os velkommen efter alle kunstens regler. Tusind tak Erik og Tanja, Joachim, Viktoria og Silas, det har været alle tiders at bo hos jer. Også tak til Mette fordi vi måtte låne hendes mark til vore heste og til Rangstrup smede- og maskinforretning for al den hjælp han har givet.I det hele taget Tak Rangstrup for al den venlighed vi har mødt her. Her i Rangstrup har vi boet hos Erik og Tanja Svendsen på Rangstrup gamle skole og mejeri(se deres hjemmesideadresse: www.pampassen.dk). Her har vi fået et samarbejde op at stå, der bygger på, at vi i perioder vil få besøg af unge mennesker mellem 16 og 25 år, der har brug for at opleve, hvordan det er, at være en del af en familie på godt og ondt og i anderledes omgivelser. Projektet vil vi arbejde videre på undervejs. Vi har hygget os sammen og børnene har haft nogle dejlige legekammerater i Tanja og Eriks børn. Den 10. juli var vi med i TV-SYD´s sommerferie-program og den 11. juli blev udsendelsen genudsendt. Vi har haft besøg af familie og venner, der lige ville sige farvel en sidste gang - og hvor er det dejligt. Lige en sidste ting - vi har ændret vores hjemmeside-adresse til: www.stjernen.eu - da mange har svært ved at huske den gamle adresse. Det første halve år kan begge adresser bruges. |
| Vi er nu i Rangstrup |
| Dato: 5. juli 2006 |
| Ja så er de første 5 dage gået med et fantastisk dejligt vejr. Første stop var på en gård ved Immervad bro. Et dejligt sted men med millioner af hestebremser, og de stikker. Lørdag eftermiddag kørte vi til Damgårds Mølle ved Hovslund Stationsby. Her valgte vi at blive i to dage, som vi brugte til lidt tøjvask, hygge og masser af snak med div. naboer - rigtig dejligt. Mandag formiddag gik turen til Rangstrup, hvor Tanja og Erik tog godt i mod os. Deres ældste søn havde fødselsdag, så vi blev inviteret til fødselsdagsmiddag samt opvartet efter alle kunstens regler. Hestene har fået lov til at gå på naboens mark og ja - her er vi så endnu. |
| Så starter vi vores tur |
| Dato: 30. juni 2006 |
| En hektisk uge har det været, men nu er nøglen til sommerhuset afleverset og kl. 17.00 spænder vi for og starter dermed vores tur Østersøen rundt. Lige nu får vi lidt at spise hos mormor - dejligt. |
| Kontakt til Fødevarestyrelsen |
| Dato: 20. juni 2006 |
| I går holdt vi en lille afsked med beboere samt personale fra Helles arbejde. Vi kørte en god tur i hestevogn, havde kaffe samt lidt godt at spise med og nød det gode vejr. I dag har vi haft kontakt til Fødevarestyrelsen, hvor de fortalte os, at vi skulle registreres som importør samt eksportør af heste i EU. Dette ville gøre alting meget nemmere for os, når vi kørte rundt i de forskellige lande. Den ansøgning er de nu i gang med at behandle. Et ægtepar der tilfældigt kom forbi og så vores hestevogn, tilbød at oversætte vores kontaktbrev (et lille brev som vi viser i de lande, vi kommer frem) til finsk. Andre har tilbudt at oversætte til hhv. russisk, lettisk, litauisk samt polsk. Det er vi rigtig glade for, så TUSIND TAK til alle. |
| Først på eftermiddagen den 30. juni 2006 |
| Dato: 16. juni 2006 |
| Så er det endelig bestemt - Den 30. juni kl. 12.00 skal vi aflevere nøglerne til det sommerhus, som vi har boet i de sidste halvandet år. Herefter spænder vi for og starter så vores tur Østersøen rundt i hestevogn. I onsdags blev min forældreorlov endelig godkendt (Finn´s gik i orden for nogen tid siden). I går havde jeg min sidste arbejdsdag, og i dag siger Finn farvel til sine kollegaer. Vi har opsagt vores fastnet-telefon samt vores internetopkobling. Fået de sidste tjek ved tandlægen og lægen samt fået gode råd med på vejen fra apoteket. TV-Syd har kontaktet os og vi har været til afskedsmiddag hos nogle venner. Tiden går lidt stærkt i øjeblikket, men der er også en hel del, der skal nåes endnu, inden vi rejser. |
| Haderslev Ugeavis er på banen |
| Dato: 12. juni 2006 |
| Vi har nu fået fat på et rigtig pænt brugt gaskøleskab samt et understel til vores bord. Haderslev Ugeavis vil skrive en artikel om os - kl. 17.00 i dag kommer de og tager billeder.Vi har aftalt, at jeg skriver 2 artikler hjem, som bliver bragt i Ugeavisen i efteråret 2006 samt i foråret 2007. |
| Ugebladet Hjemmet har været på besøg |
| Dato: 8. juni 2006 |
| Øv Øv - vores telefonkabler har været gravet over - det er bare 5. gang, det er sket i løbet af de sidste ca. 4. mdr., men nu er det da heldigvis i orden igen. Vi har i den forløbne tid haft travl med at få de sidste ting i orden vedr. forsikringer og andet papirnusseri. Det er virkelig noget, der tager tid, for ingen har før været udsat for, at man rejser så lang tid afsted i en hestevogn. I går formiddags havde vi besøg af Ugebladet Hjemmet´s journalist og fotograf. De kom direkte fra København og var her i ca. én og en halv time. Schalaco havde også fødselsdag i går - 6 år blev han - så bagefter tog vi i svømmehallen, spiste pandekager til aftensmad og spillede pakkeleg til aftenskaffen. |
| Radio Syd P4 den 13. juni kl. 17.35 og den 14. juni kl. 12.35 - programmet "Indblik" |
| Dato: 22. maj 2006 |
| Radio Syd har været her i eftermiddag for at optage en udsendelse med os. Det hele foregik i vores hestevogn, hvor først Finn og jeg blev interwieuet og dernæst Michelle. Udsendelsen kommer til at vare i 25 min. og bliver sendt under navnet "Indblik" den 13. juni 2006 kl. 17.35 og genudsendes den 14. juni 2006 kl. 12.35. |
| Hjælp!!! Vi mangler… |
| Dato: 19. maj 2006 |
| Vi mangler et stort gaskøleskab evt. med en lille fryser i samt et understel til vores bord, der kan drejes op og ned i højden. Skulle nogen ligge inde med disse ting, er vi evt. interesseret i at købe. |
| Hestene bliver flyttet |
| Dato: 18. maj 2006 |
| Hestene bliver nu flyttet til en mark, meget tæt på det sommerhus vi bor i. Det vil gøre det meget nemmere for os at træne dem dagligt, og det betyder, at vi ikke behøver at låne Jens og Monas hestetrailer, hver gang vi skal ud at køre med hestevognen. |
| Vi har haft besøg |
| Dato: 15. maj 2006 |
| Flere har i den senere tid kigget forbi for at se vores hestevogn samt høre om vores tur. Det er vi glade for, så derfor vil vi gerne opfordre alle, der kunne være interesseret, i at henvende sig til os eller bare kigge forbi, hvis man alligevel er ude at køre en tur. |
| Radio Syd - torsdag den 11. maj omkring kl. 8.15 |
| Dato: 10. maj 2006 |
| Radio syd har i dag ringet og bedt om et interview med os. Det sker i morgen i et direkte program kl. ca. 8.15. En opfølgning på interviewet vil ske et par dage før vi rejser, hvor vi igen vil være i æteren. Den 3. omgang vaccination af alle mand skete i dag, så nu mangler vi kun én til som skal foretages om 3 uger – men så har vi også betalt 18.000,- kr. i alt bare til vaccinationer til os mennesker hertil kommer så alle de vaccinationer, som alle dyrene har fået. |
| Hestene trænes nu mere intensivt |
| Dato: 5. maj 2006 |
| Hestene trænes nu næsten dagligt, ligesom de er begyndt at få et tilskud af proteiner – alt sammen for at opbygge deres muskulatur og få dem i form. De nyder den megen træning men proteinerne bryder de sig bestemt ikke om, og dog – hvis der bliver blandet lidt melasse og brun farin i, så bliver det nu alligevel en delikatesse. |
| Månedsmagasinet JydskeVestkysten Xtra er udkommet |
| Dato: 26. april 2006 |
| Et stort billede af os og vores vogn pryder forsiden af månedsmagasinet JydskeVestkysten Xtra, som netop er udkommet i dag. Side 8 og 9 (midtersiderne) fortæller i tekst og billeder om os og vores tur Østersøen rundt i hestevogn. En rigtig flot artikel – Tak for det JyskeVestkysten i Haderslev. |
| Køkkenet er hentet hjem |
| Dato: 24. april 2006 |
| Køkkenet er nu hentet hjem og Finn er godt i gang med at sætte det op i vognen. Skabsarrangementet modsat køkkenet mangler kun lågerne for at være færdigt. Sofagruppen er også færdig på nær bordet, som er købt men mangler at blive sat op. |
| Køkkenet er bestilt |
| Dato: 10. april 2006 |
| Køkkenet til vognen er nu bestilt og kommer den 20. april 2006. Gaskomfuret er blevet købt i Tyskland, da det er noget billigere her. Det står nu i vores garage og venter på at blive sat op. Et stort gaskøleskab må vi se at få anskaffet. |
| Ansvarsforsikringen for vore heste ligger nu klar til underskrivning |
| Dato: 7. april 2006 |
| Så er den endelige kontrakt fra Noa Nordic Assekuranz Vermittlungs GmbH (det forsikringsmæglerfirma i Tyskland, der vil ansvarsforsikre vore heste på hele turen) klar til at blive underskrevet. Pris for 3 heste i 2 år 534,- EUR inkl. VST. |
| Klaus bliver hentet hjem |
| Dato: 2. april 2006 |
| Vi har i dag fået Klaus hjem til Dysches og Freja. Vi har igen lånt Jens og Monas hestetrailer, og turen hjem forløb rigtig godt. Hos Inga og Carsten fik vi kaffe med hjemmebagte boller og hjemmelavet marmelade, og Carsten gav os en masse gode råd med på vejen – det skal lige fortælles, at Carsten er en ældre herre, der har haft med heste at gøre hele sit liv. En mand der virkelig ved, hvad han taler om, når det drejer sig om heste. |
| Sofagruppen hentes i Tyskland |
| Dato: 27. marts 2006 |
| Stig og Finn har hentet sofagruppen til hestevognen. Den blev købt hos Roller i Tyskland, og Finn skal nu til at ændre lidt på den, således at den kan være i vores vogn. |
| Frøs Herreds Sparekasse vil være sponsor |
| Dato: 20. marts 2006 |
| Vi har henvendt os til flere ang. sponsorater, da det jo ikke er helt billigt, at rejse ”Østersøen rundt i hestevogn”. Nogle har sagt pænt ”nej tak”, andre har endnu ikke svaret os. Frøs Herreds Sparekasse har været så venlig at sponsorere et beløb til os, hvilket vi er meget glade for og som vi siger rigtig mange tak for. |
| Hestene bliver ansvarsforsikret |
| Dato: 10. marts 2006 |
| Endelig – efter mindst 25 henvendelser til forskellige danske forsikringsselskaber samt flere opslag på internettet lykkedes det endelig – et tysk forsikringsmæglerfirma vil ansvarsforsikre vore heste under hele turen. |
| Besøg af JyskeVestkysten |
| Dato: 7. marts 2006 |
| I dag var JydskeVestkystens fotograf og journalist på besøg. Der blev taget billeder af alle mand både enkeltvis og samlet, og journalisten stillede spørgsmål til alle.Artiklen kommer i JydskeVestkysten Ekstra, som bliver husomdelt i 36.000 eksemplarer. |
| En ny hest bliver købt |
| Dato: 1. marts 2006 |
| Hos Inga og Carsten købte vi i sin tid Freja, som er en utrolig god, venlig og stærk hest. Vi har nu henvendt os nu til dem igen, for at høre om vi også kan købe Klaus – Frejas lillebror. Det kan vi heldigvis godt, så han er nu købt, men endnu ikke afhentet. |
| Første udkast til vores nye hjemmeside er allerede klar |
| Dato: 5. februar 2006 |
| Lars Bo Husted Nielsen har hele ugen arbejdet på vores hjemmeside. Adskillige E-mails er blevet sendt, og det færdige udkast ligger nu klar. Der er et par få ting, vi gerne vil have ændret/tilføjet, men ellers er det nu op til Helle og Nick, at få gjort materialet klar og lagt ind de rette steder. |
| Vores nye hjemmeside mangler nogle gode billeder |
| Dato: 19. februar 2006 |
| Nogle gode billeder skal vi også have, så Finn har henvendt sig til to professionelle fotografer – men, men, men ca. 4.000,00 kr. skal de have for 20 billeder – dyrt, synes vi, så i stedet har vi købt et rigtig godt digitalkamera samt et par gode linser. Nu kan vi bare fyre løs, og så vælge de bedste billeder. Søndag den 19. februar kører vi hestevognen i stilling nede ved stranden samt henter Dyches og Freja i Jens og Monas hestetrailer. Nu skal der fotograferes. Vores lille optrin samler en hel lille flok af mennesker, der lige skal høre, hvad der foregår. – Hvor er det dejligt, at folk tør komme og spørge! Efter fotograferingen spænder vi for. Nu skal det vise sig, om hestene i det hele taget kan trække vognen. Det kan de. Vognen triller kækt derudaf og hestene går som en drøm. |
| Det første møde omkring vores nye hjemmeside |
| Dato: 31. januar 2006 |
| Nick har længe arbejdet på at lave en god hjemmeside til os – han har lagt et stort og flot stykke arbejde for dagen, men trods det, føler vi alligevel, at vi mangler noget professionel rådgivning. Det får vi igennem Lars Bo Husted Nielsen. Han har stillet nogle forslag op, forklarer og giver gode råd. Vi finder i fællesskab ud af, hvordan vores hjemmeside skal være, og Lars Bo Husted Nielsen lover at lære os, hvordan vi skal bruge siden. Det er stadig Nick, der er vores IT-ansvarlige, men som Lars Bo siger: ”I andre skal også kunne begå jer på siden”. – Og det har han jo så evig ret i! |
"Til toppen af siden".